Skibsmontør. Grafisk tekniker. Redder. Vindmølleoperatør. Social- og sundhedsassistent. Der er mange andre muligheder end gymnasiet, når man som ung skal vælge ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Og søgningen til erhvervsuddannelserne er også stigende på landsplan. Det er positivt, at flere unge har fået øjnene op for, at en fremtid som faglært er en fremtid med mange døre.

Men selvom søgningen generelt er stigende, er der markant forskel på, hvor gode kommunerne er til at introducere de unge til erhvervsuddannelserne og gøre plads til den håndværksmæssige stolthed og tradition. Nogle ligger flot, andre ligger lavt. Og der tegner sig et vist mønster: Unge fra hovedstaden, de store byer og Nordsjælland er tilbøjelige til at vælge gymnasiet. I Hørsholm kommune er det kun 5,4 procent, der søger ind på en erhvervsuddannelse, mens det til sammenligning er 31,9 procent i Vesthimmerlands kommune. Det er så markante forskelle, at det vækker vores nysgerrighed.

Kommunerne er ansvarlige for, at eleverne i udskolingen får vejledning om erhvervsuddannelserne, for eksempel gennem besøgsdage. Når der er så store kommunale forskelle på søgetallene i for eksempel flere jyske kommuner og Region Hovedstaden, skyldes det blandt andet store forskelle i uddannelsesbaggrund, erhvervsstrukturer og ikke mindst traditioner. Men det tyder også på, at der er store forskelle i kommunernes indsats på området. Og så lurer mistanken også om, at et element af uddannelsessnobberi spiller ind, og at studenterhuen visse steder er det eneste rigtige at gå efter. Men det eneste saliggørende i tilværelsen for et ungt menneske er ikke at gå i gymnasiet.

Faktisk er det sådan, at mere end en femtedel af de unge, der gennemfører gymnasiet, ikke bruger deres studenterhue til at læse på en videregående uddannelse. 15 procent af studenterne gennemfører både en studentereksamen og en erhvervsfaglig uddannelse og får dermed en dobbelt ungdomsuddannelse. Og cirka hver tredje gymnasieelev med et snit under 4 fra folkeskolen dropper ud inden studentereksamen.

Årene efter grundskolen er vigtige og formative år, og det er ikke lykken at være på en ungdomsuddannelse, der ikke matcher ens evner. Det giver en oplevelse af nederlag og en følelse af ikke at være god nok. Der er for tiden meget fokus på unges mistrivsel. Her er et helt konkret sted, hvor man kan gøre noget, der vil have stor positiv betydning for mange unges selvværd og trivsel.

For de unge skal ikke vælge ungdomsuddannelse for samfundets eller deres forældres skyld. De skal vælge den ungdomsuddannelse, der passer bedst til netop deres evner og interesser og talent. Og det valg skal de træffe på et oplyst grundlag. Mange elever og forældre ved ikke, at erhvervsuddannelserne åbner døre for mange forskellige muligheder i forhold til spændende jobs, videreuddannelse og iværksætteri. Der er for eksempel gode muligheder for at læse videre til ingeniør med en faglært baggrund.

Regeringen har i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 aftalt med Dansk Folkeparti at gøre status på udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet. Derfor har vi sat gang i en række større analyser af søgningen til erhvervsuddannelserne. Disse undersøgelser har både fokus på den kommunale variation i søgemønstre samt udfordringer og muligheder i udskolingen, for eksempel i forhold til praksisfaglighed i udskolingen.

Hovedansvaret ligger hos kommunerne, og noget skal gøres anderledes.  Derfor har 35 borgmestre for de kommuner, der ligger lavt, været inviteret til et dialogmøde i undervisningsministeriet. Det gav en god debat, og mange ideer og erfaringer blev udvekslet på tværs af kommunerne. For én ting er sikkert: Du kan også blive en dygtig murer eller industrioperatør, der kan arbejde med den nyeste teknologi, selvom du bor i København og Gentofte, og det skal vi sammen være meget bedre til at vise de unge.  Vi vil følge udviklingen i kommunerne tæt, og vi tror og håber på, at flere unge – uanset hvor i landet de bor, får øjnene op for alle de mange fordele ved at tage en erhvervsuddannelse.