Kære skoleledere

Tak for invitationen til at være med her i Aalborg i dag på jeres årsmøde. Det er ret fantastisk at stå her over for SÅ mange skoleledere på én gang. I er en helt uundværlig del af den danske folkeskole. I er vigtige. Men I bærer også et enormt stort ansvar på jeres skuldre. Det er et udfordrende job at være skoleleder.

God ledelse

Mærsk McKinney Møller har engang sagt:
“God selskabsledelse er ikke noget, man kan skrive sig til. Det er noget, der udøves i praksis tilpasset det enkelte selskab og den verden, vi lever i.”

En skole er ikke – og skal ikke være – en virksomhed. Det er en pointe i sig selv. Man kan ikke drive skolen som en virksomhed eller en koncern. For skolen er IKKE en virksomhed eller en koncern, men en samfundsinstitution. Og det er noget andet.
Men derfor kan vi godt bruge gamle hr. Møllers visdomsord og refleksioner over ledelse.
Hans pointe er, at man altid skal se på det, man leder. Og at man altid skal tage udgangspunkt i de medarbejdere og det, man har lige foran sig.
Og det, I har lige foran jer – det er jo eleverne, lærerne, forældrene og det omgivende lokalsamfund.
Ledelse kræver handlekraft. Skoleledelse kræver vilje og mod til at skabe en kultur, hvor fokus på kerneopgaven – faglighed og trivsel – er i absolut centrum.
I skal også skabe ro – både i og om skolen. Og I skal være kritiske, hvis der er for mange projekter, som fjerner fokus fra kerneopgaven.
---
At stå i spidsen for en af Danmarks mange folkeskoler kræver et enormt engagement.
I skal som skoleledere skal være faglige fyrtårne, der sætter pædagogisk retning. I skal ikke sidde begravet i bureaukratiske opgaver.
I skal være dygtige til at skære igennem og fokusere på tre ting:
ET: Eleverne skal blive dygtige, og de skal trives.
TO: Der skal skabes et godt arbejdsliv for lærere og pædagoger.
OG TRE: der skal være en ordentlig ansvarsfordeling mellem forældrene og skolen.
Alt andet er mindre vigtigt!

Lederens ansvar

Når man er leder, er man ofte presset fra mange sider. Og det ved jeg også godt, at I er: Der er forventninger og krav til jer fra forvaltningen, fra politikerne, fra lærerne og fra forældrene.
Jeg er også klar over, at jeg til tider selv har været med til at lægge pres på jer.
Det er vigtigt for mig at understrege, at det skal ses som udtryk for, at jeg ved, hvor vigtig en rolle I spiller for folkeskolen og folkeskolens udvikling.
Vi ved fra forskningen – og fra dagligdagen på skolerne – at skoleledelse kan gøre en stor forskel. Ja, måske selve forskellen. I skal sætte retning for den pædagogiske praksis og folkeskolens udvikling.
I skal sikre, at alle elever fagligt er med – og I skal tage ansvar, når der er for mange elever, der ikke klarer sig godt nok. Derfor er jeg også glad for, at mange skoler har valgt at takke ja til regeringens skolepulje.
Skolepuljen sætter også fokus på god skoleledelse. Simpelthen fordi vi positivt ved, at god skoleledelse gør en enorm stor forskel for elevernes faglige resultater.
Og så skal I som ledere ikke tøve med også at vise handlekraft, når der er problemer eller konflikter. I skal sætte ind med handling, når der er mobning på jeres skole, eller hvis lærere udsættes for vold og trusler, som vi desværre har set for mange eksempler på.

En god skole er dér, hvor man kan skabe høje faglige resultater og god trivsel. Det er der, hvor man lægger en bund af viden og dannelse – en bund, som er nødvendig for, at eleverne kan klare sig godt videre i livet.
Der er ingen hurtige løsninger eller quick fixes, der virker i skolen. Og alt, hvad vi gør i skolen, skal give mening.
Det handler om at understøtte den professionelle praksis blandt lærere og pædagoger, og om at skabe de bedste forudsætninger for at udvikle faglige, professionelle fællesskaber på skolerne. Her er faglig ledelse et nøgleord.
Det er også en vigtig ledelsesopgave at planlægge skoledagen og undervisningen.
Et konkret og aktuelt eksempel er motion og bevægelse. Det skal tænkes ind i skoledagen.
Et andet er den understøttende undervisning, som skal bruges til at understøtte fagundervisningen. Det må aldrig bare være spildtid.
Et tredje er den praksisfaglige dimension, som også skal fylde mere – især i udskolingen. Det har mange af jer allerede øje for – blandt andet i forbindelse med Åben Skole, hvor eleverne kan afprøve deres mere praktiske evner til at skabe, bygge og konstruere.
Det er et område, jeg finder meget vigtigt – og vi skal se på, hvordan vi kan understøtte og prioritere det praksisfaglige i højere grad. I Danmark har vi en lang tradition for faglig stolthed, og den skal vi holde fast i.
Jeg ved, at I har fokus på dette – og at det er et langt, sejt træk.

Folkets skole

Om kort tid skal vi stemme ved kommunalvalget. Og det er et vigtigt kryds, der skal sættes. For det er jo i kommunerne, at velfærden forvaltes. Og det er ikke tilfældigt, at folkeskolen er en mærkesag for mange lokalpolitikere.
Folkeskolen ER en vigtig samfundsinstitution. Og det kan også være helt afgørende for, hvor en familie vælger at slå sig ned, om der er gode skoler i kommunen.
For mig er det en mærkesag, at folkeskolen er folkets skole.
Skolelederforeningen skriver i forbindelse med kampagnen ”Folkeskolen. Vores. Hele livet.”, at en stærk folkeskole forudsætter, at folket støtter op om den, og det derfor er særligt vigtig at inddrage forældrene.
Jeg er fuldstændig enig. Det er helt centralt at gøre det klart for forældrene på den enkelte folkeskole, at den er deres skole. Det er derfor afgørende, at forældrene inddrages, og at der tages hensyn til lokale ønsker og behov.
Og det er I gode til! En helt ny Epinion-undersøgelse viser, at 81 procent af skolerne har inddraget skolebestyrelsen i udformningen af skoleskemaerne for skoleåret 2017-18. Vi er godt på vej, men vi skal også have de sidste med. Også der, hvor det er svært.
Det er i spændingsfeltet mellem skoleledelsens og lærernes faglighed og forældrenes ansvarlighed og engagement, at vi skaber gode skoler med en høj grad af trivsel og stærke faglige kvaliteter.

Skolelederuddannelse

Som jeg allerede har været inde på, er det ikke en helt ukompliceret affære at være skoleleder. Derfor er det også en forudsætning, at skoleledelserne har de rette kompetencer og er klædt godt på til opgaven.
Og det er i høj grad tilfældet i dag. For eksempel viser den seneste opgørelse fra følgeforskningen, at hele 81 procent af skolelederne i 2016 har gennemført eller var i gang med en diplomuddannelse i ledelse – og 19 procent var i gang med en masteruddannelse i ledelse.
Men det kan blive endnu bedre.
Skoleledelse er en særlig faglighed. At lede en skole kræver en anden faglighed end at lede et plejehjem eller en svømmehal.
Derfor glæder det mig, at der er sat et arbejde i gang om at skabe en ny, bedre skolelederuddannelse. Det sker på baggrund af anbefalinger fra et udvalgsarbejde, jeg er sikker på, I kender ganske udmærket.
Jeg ser frem til resultaterne af det arbejde. 

Afslutning

Og nu er det vist ved at være tid til ”Torsdagsanalysen”, som jeg har været så kæk at sige ja til at deltage i.
Jeg håber, I får noget ud af at høre på os i panelet.
Tak for jeres store arbejde rundt om på landets folkeskoler.
Rigtig godt årsmøde.