Drivkraften for en politiker er at ændre samfundet til det bedre. Det er altid intentionen bag de beslutninger, der bliver taget fra Christiansborg, i regionerne og kommunalbestyrelserne. Men sommetider må vi indse, at det ikke er lykkedes, og at vi har fejlet.

Omkring 50.000 unge mellem 15-24 år er hverken i uddannelse eller job eller er i gang med en. Det er unge, der har forsøgt at finde vej til en ungdomsuddannelse efter grundskolen, men som i stedet igen og igen ender med et nederlag. Den vej har vi været med til at gøre besværlig og uoverskuelig. Vejen til htx eller en erhvervsuddannelse kan synes ligetil, hvis man har de rette karakterer med fra grundskolen. Men for de unge, der ikke har det, og som måske samtidig kommer fra et hjem, hvor forældrene ikke har ressourcerne til at bakke op, er vejen tilgroet og fyldt med forhindringer.

Der findes rigtig mange forberedende tilbud, som de unge kan stifte bekendtskab med, for eksempel erhvervsgrunduddannelse, kombineret ungdomsuddannelse, almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse og produktionsskole. Jeg forstår, hvis de unge bliver forvirrede.

Det er ikke godt nok. Vi har ikke sat os selv i de unges sted, og det skal vi. Derfor kommer regeringen om kort tid med sit bud på, hvordan vi kan hjælpe flere unge væk fra tilværelsen som uddannelsesnomader i en uoverskuelig jungle.

Der findes heldigvis solstrålehistorier. Unge, der med støtte fra medarbejdere i kommunen eller på en produktionsskole, finder den rette hylde og lykkes med at tage en uddannelse. Men næsten hver tredje ung, der er i et forberedende tilbud, som skal hjælpe dem videre til en ungdomsuddannelse, ender med at begynde på mindst tre forberedende tilbud. Og kun en ud af fire af de unge, der har været i et forberedende tilbud, har fået en studentereksamen eller et svendebrev, når de er 23 år.

Bag hvert forberedende tilbud gemmer der sig gode intentioner, men de når desværre ikke altid frem til de unge. Når der er dukket nye udfordringer op, har vi fra Christiansborg forsøgt at finde løsninger på dem uden at se hele området i sammenhæng. Vi har symptombehandlet og opfundet et nyt forberedende tilbud for at løse problemet. Og samtidig har vi gjort det sværere for de unge og de ansatte at finde rundt. Vi har fejlet.

Min forgænger på posten, Ellen Trane Nørby, nedsatte en ekspertgruppe, som tidligere på året kom med anbefalinger til området. En af deres anbefalinger er at reducere udbuddet af forberedende tilbud og give de unge én enkelt indgang. Det vil regeringen gå videre med.

Det forberedende område er til for de unges skyld. Området, som tager hånd om nogle af de mest sårbare unge, har været overset i alt for lang tid. For det er unge mennesker, der nok har udfordringer, men også ressourcer. Selvom man er ordblind, kan man sagtens tage en erhvervsuddannelse. Og vi skal vise alle unge, at de kan bidrage med noget på en arbejdsplads, og at de med de rigtige rammer er værdsat arbejdskraft – også selv om de måske er ufaglærte i første omgang. Det er ingen ulykke, når en ung får et arbejde. Både uddannelse og job giver frihed til at bestemme over eget liv.

Med vores udspil vil vi rette op på fejlen. For det er vores ansvar at skabe rammerne for, at de unge, der har brug for en hjælpende hånd, også får den.