Undersøgelsen ’Far, mor og uddannelsesparatheden’ er en del af Brug for alle unges (BFAU) projektsamarbejde med UU Sjælland Syd og Vordingborg Kommune. Projektets formål har været at udvikle og afprøve metoder, der tidligt inddrager forældre i en proces, der fremmer deres evne til at støtte deres barn i at blive uddannelsesparat. 

Hvad karakteriserer den forældregruppe, hvis børn vurderes ikke-uddannelsesparate, og kan være svære at komme i kontakt med? Og hvorfor deltager mange forældre ikke i skoletilbud målrettet forældre? Det ønskede UU Sjælland Syd at blive klogere på.  

”Forældre kan gøre en stor forskel for deres børns udvikling og valg af uddannelse. Desværre føler mange forældre sig fremmede overfor skolesystemet, og det er en udfordring for UU og skolen at komme i kontakt med den gruppe af forældre og få dem til at deltage i forskellige tilbud”, uddyber Nøhr.     

På den baggrund undersøger Nøhr gennem en række kvalitative interviews med forældre til elever i 7. og 9. klasse på to skoler i Vordingborg Kommune forældrenes oplevelser, motivation og behov i forhold til at deltage i deres barns uddannelsesparathed. 

Nøhrs undersøgelse af projektet ’Far, mor og uddannelsesparatheden’ er mundet ud i en række konkrete anbefalinger til at involvere de forældre, som er mindre aktive, i arbejdet med at deres barn bliver uddannelsesparat.

Hvordan inddrager man forældre i vejledningen?  

Udover at mange forældre føler sig fremmede over for skolen, føler nogle sig også inkompetente, utrygge og angste i mødet med skolesystemet. Det betyder, at forældrenes oplevelse af uddannelsesparathedsvurderingen ofte er præget af mistillid til systemet:  

Fx udtrykker en forælder om uddannelsesparathedsvurderingen: ”Uddannelsesparathed er den store trussel. Det bliver også brugt af lærerne, det kan blive sådan en magtting, at de har magten til at vurdere, hvis eleverne ikke gør, som de synes. Det kommer til at fylde for meget, og det skaber a- og b-elever”.    

Nøhrs undersøgelse viser, at forældrenes behov i høj grad handler om, den måde de oplever at blive set, hørt og imødekommet. 

”De forældre, der er mindre aktive og involverede i deres børns skole og uddannelse, oplever ofte en følelse af indforståethed og præstationsræs, når de møder skolen og vejledningen. De føler sig ´sat uden for’ og har svært ved at danne et overblik over deres barns uddannelsesmuligheder- og valg”, understreger Nøhr.  

Nogle af de gode råd til at igangsætte konkrete aktiviteter handler blandt andet om, hvordan man udformer invitationer og dagsordener til forældrearrangementer og sætter fokus på de parametre, der er afgørende i måden, man kommunikerer med forældrene på og opbygger en personlig relation.

”Rapportens råd og anbefalinger er lavpraktiske og lige til at inddrage i den daglige vejledningspraksis – de understøtter i høj grad den håndholdte indsats, som er så vigtig i arbejdet med at inddrage forældrene i vejledningen”, siger Nøhr.

Du kan læse Marianne Nøhr Larsens mange gode råd og anbefalinger til at involvere forældre i deres barns uddannelsesparathed i rapporten ’Far, mor og uddannelsesparatheden’ som findes her BFAU materialer.