Bemærk |
---|
Denne nyhed omfatter ikke folkeskoler og frie grundskoler |
Siden den 28. maj har det været muligt for den enkelte institution at indberette elektronisk til styrelsen, at skolen med udgangspunkt i de nye hjemmesidevejledninger har opdateret og kvalitetssikret alle sine hjemmesider, så disse er i overensstemmelse med gældende regler.
Løbende statistik over selvindberetninger
Allerede nu har styrelsen modtaget selvindberetninger fra en del af de institutioner, der er omfattet af styrelsens hjemmesidetilsyn.
”Skolerne er gået i gang med kvalitetssikringen af deres hjemmesider, men vi vil gerne benytte denne lejlighed til at sikre os, at alle skoler er opmærksomme på, at vi nærmer os fristen for selvindberetning”, siger kontorchef Lisbeth Bang Thorsen.
”Derfor vil vi også i den sidste tid løbende gøre det muligt for de enkelte institutionsområder at følge med i, hvordan det skrider frem med kvalitetssikringen af hjemmesiderne”.
Styrelsen ser da også gerne, at så mange skoler som muligt vil benytte sig af tilbuddet om selvindberetning. Tager institutionerne godt imod denne mulighed for kvalitetssikring forud for det egentlige tilsyn, vil denne tilsynsmodel kunne indgå i andre fremtidige tilsyn med de forskellige uddannelsesområder.
Få overblik over, hvor mange selvindberetninger, der er indsendt til styrelsen her
Baggrundsgruppe følger styrelsens tilsyn
I forbindelse med lanceringen af selvindberetningsmuligheden har styrelsen nedsat en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter for de berørte lederforeninger, der følger såvel selvindberetningsforløbet som det efterfølgende tilsyn.
Styrelsen har fundet det vigtigt, at lederforeningerne inddrages i arbejdet med kvalitetssikring af institutionernes hjemmesider.
Det videre tilsynsforløb
Fristen for institutionernes selvindberetninger er den 31. august 2015. Herefter begynder styrelsen det egentlige hjemmesidetilsyn.
I efterårets tværgående tilsyn med institutionernes hjemmesider vil styrelsen sætte fokus på de institutioner, der ikke har meldt tilbage i selvindberetningen og kun foretage stikprøvekontrol af de institutioner, der har indsendt selvindberetning.
Selvindberetning |
---|
Selvindberetning foregår elektronisk på styrelsens hjemmeside, hvor institutionerne kan udfylde en standardformular, der afsendes direkte fra hjemmesiden til STUK. |