Siden 1983 har den siddende undervisningsminister inviteret eksperter, praktikere og politikere til det årlige Sorø-møde for at debattere et aktuelt uddannelsespolitisk tema lige op til skolestart.
Årets tema satte spot på fritidslivets betydning for trivsel, fællesskaber og karakterdannelse. Ligesom det blev sat til debat, hvordan de fire F’er: fritidspædagogikken, foreninger, fritidsjob og familie kan bidrage til at skabe stærke, forpligtende fællesskaber, der skaber mere kvalitet i tiden fra børn og unge forlader skolen om eftermiddagen, til de lægger hovedet på puden om aftenen.
Formålet med mødet var samtidig at drøfte Trivselskommissionens anbefalinger til fritidsområdet og afrapporteringen fra tre arbejdsgrupper, der har været nedsat i regi af Sammen om Fritiden (et partnerskab bestående af 19 organisationer på fritidsområdet, ordførere fra alle folketingets partier og børne- og undervisningsministeren).
Et skærmfrit møde
Som noget nyt var deltagerne inviteret til et skærmfrit Sorø-møde. Det indebar, at alle skærme blev på værelserne og derfor ikke var i brug, når der var program. At mødet blev afviklet helt uden skærme gav en særlig ramme: Opmærksomheden var rettet mod oplæg, workshops og samtaler uden notifikationer og distraktioner. Tilbagemeldingerne fra deltagerne var positive – det skærmfrie fællesskab gav en oplevelse af udelt opmærksomhed og tilstedeværelse i mødet.
To dage med ”Mindre skærm – bedre fritidsliv”
Torsdag
Dagen bød på velkomst ved børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og et indledende oplæg fra Trivselskommissionens formand og forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer om status og ambitioner for børn og unges trivsel og fritidsliv. Herefter fulgte samtaler med forskere, eksperter og unge om motivation og udfordringer ved at tage del i fritidsfællesskaber.
Med afsæt i oplæg og samtaler deltog deltagerne i workshops – både dialogworkshops om fx foreningsliv, fritidspædagogik, fritidsjobs og frivillighed – og aktivitetsworkshops, hvor man selv prøvede kræfter med fritidslivet aktiviteter, bl.a. skole-skak, musikkomposition og stikbold.
På tværs af foreningsliv, fritidspædagogik, fritidsjob og familie drøftede grupperne, at børn og unge har brug for tilgængelige og mangfoldige fællesskaber, hvor engagerede voksne skaber trygge rammer, rollemodeller og mening. Forældrene spiller en central rolle og skal i højere grad inddrages og informeres. Hvis flere børn og unge skal have adgang til et attraktivt fritidsliv, der styrker deres trivsel og karakterdannelse, kræver det samtidig et tættere lokalt samarbejde mellem skoler, foreninger, klubber og virksomheder samt politisk og strukturel understøttelse lokalt og nationalt.
Dagen blev rundet af med en paneldebat om, hvordan kvalitet og sammenhæng understøttes i børn og unges fritidsliv, og hvordan kommuner, foreninger, virksomheder og civilsamfund bedst kan bidrage til at skabe levende og inkluderende fællesskaber for børn og unge.
Fredag formiddag
Dagen indledtes med oplæg af William Kvist, tidligere professionel fodboldspiller og nu efterskolelærer, Haslev Efterskole. Oplægget handlede om, hvad der sker når skærmen slukkes, og hvordan stærke ungefællesskaber kan fremme nærvær og socialt mod. Det blev afsæt for grundige drøftelser i workshops med udgangspunkt i de fire centrale fritidsarenaer – fritidspædagogik, foreningsliv, fritidsjob og familie. Deltagerne formulerede bl.a. konkrete bud på, hvordan deres egen arena hver især kan styrke børn og unges fritidsliv og karakterdannelse. De forskellige arenaer kom med følgende bidrag.
Bidrag fra fire forskellige workshops
Workshop om fritidspædagogiske tilbud
Deltagerne diskuterede, hvordan fritidspædagogikken kan styrke børns karakterdannelse gennem tydelige voksne, faglighed og deltagelsesmuligheder. Flere pointerede vigtigheden af brobygning mellem tilbud og tæt samarbejde med forældre. Det blev fremhævet, at nationale tiltag som ens økonomiske rammer, forskning og en fælles formålsparagraf kan understøtte indsatsen.
Workshop om foreningsliv
Der blev peget på, at karakterdannelse i foreningslivet udvikles gennem værdier, ansvar og fællesskab. Deltagerne fremhævede, at flere børn og unge kan tiltrækkes via sociale aktiviteter, rollemodeller og synligt engagement fra voksne. Samtidig blev det nævnt, at fastholdelse af frivillige kræver attraktive rammer, bedre finansiering og mindre administration.
Workshop om fritidsjob
Deltagerne drøftede, at fritidsjob kan styrke unges ansvarsfølelse, trivsel og oplevelse af fællesskab, især for dem, der ikke trives i skole eller foreninger. Flere fremhævede vigtigheden af tydelige introduktioner, meningsfulde opgaver og rollemodeller på arbejdspladsen. Der blev også peget på behovet for nationale tiltag som enklere regler, klar kommunikation og samarbejde mellem kommuner og lokale virksomheder.
Workshop om familien
Der blev fremhævet, at familien spiller en central rolle i at introducere børn til forpligtende fritidsfællesskaber og skabe balance i skærmbrug. Flere deltagere understregede, at forældre, der har svært ved opgaven, kan støttes gennem lokale forældrefællesskaber og information. Det blev nævnt, at lokale og nationale rammer bør gøre det lettere for forældre at engagere sig aktivt i børns fritidsliv.
Fredag eftermiddag
Efter frokost fulgte en paneldebat med forpligtende stemmer fra nøgleaktører fra kommuner, organisationer og arbejdsmarkedets parter om, hvordan anbefalingerne fra Trivselskommissionen kan omsættes til handling nationalt og lokalt. Deltagerne diskuterede kvaliteten i fritidstilbuddene Det blev nævnt, at frivillige foreninger og klubber også kan bidrage, og at digitale redskaber også her bør reduceres. Frivillighed blev fremhævet som værdifuldt og lærerigt, men bør holdes enkelt, så forældre og unge ikke presses. Der blev slutteligt peget på konkrete muligheder: Erhvervspraktik kan være vejen til at få flere i fritidsjobs, bedre formidling af regler til virksomheder, og at aktiviteter og forløb der er lavet til undervisningen også har potentiale til at blive brugt i fritidstilbuddene for fx at skabe større interesse for at få et fritidsjob.
Dagen sluttede med en opsamlende debat ved undervisningsordførerne Lotte Rod (RV), Sigurd Agersnap (SF) og Rasmus Lund-Nielsen (M) samt Magnus Herrmann, formand, Danske Skoleelever og Rasmus Meyer, formand, Trivselskommissionen og forstander, Krogerup Højskole. Paneldebatten kredsede om, hvordan børn og unge kan få et rigere fritidsliv i en tid, hvor skærmene fylder meget. Det blev nævnt, at der er behov for attraktive alternativer til skærmen, bevægelse, læsning, fællesskaber og oplevelser, og at biblioteker og fritidstilbud kan stimulere læselyst, nysgerrighed og dannelse. Flere fremhævede, at børn bør have mulighed for at afprøve forskellige aktiviteter, og at forældre kan støttes gennem tryghed og åben dialog. Der blev peget på, at pædagogikken bør stå stærkere end psykologiseringen; børn skal mødes af myndige voksne, der skaber rammer uden at være autoritære.
Børne- og undervisningsministeren afrundede årets Sorø-møde med perspektiver på, at børn og unges trivsel er et fælles anliggende, og at alle aktører – både voksne i fritidstilbud, fritidsjob, foreninger og familier – kan handle allerede i morgen. Samtidig gav han en lille opfordring til, at man ikke behøver vente på nye midler eller ændrede regler: Alle kan gå ud og være de myndige voksne, de ønsker at være. Voksne, der løfter børns fritidsliv og skaber trygge fællesskaber til gavn for børnenes trivsel og mod på livet.