Andelen af børn, der overgår fra et alment dagtilbud til et specialundervisningstilbud, når de starter i børnehaveklassen, er steget. Der er sket en stigning fra ca. 1.140 børn i 2018/19 til ca. 1.320 børn i 2022/23, svarende til en procentvis stigning fra 2,5 pct. i 2018/19 til 2,8 pct. i 2022/23.
Når børnene når 4. klasse, er endnu flere skiftet til et specialundervisningstilbud. Blandt børnehaveklasseårgangen fra 2018/19 var 4,5 pct. af de elever, der gik i alment dagtilbud, indskrevet i specialundervisningstilbud i 4. klasse.
Det viser en ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det er især drengene, der har brug for ekstra støtte. Analysen viser, at drenge udgjorde 76 pct. af de børn, der overgik fra alment dagtilbud til specialundervisningstilbud i 2022/23.
Samtidig er indvandrere og efterkommere væsentligt overrepræsenterede. De udgjorde 25 pct. af de børn, der overgik fra alment dagtilbud til specialundervisningstilbud i 2022/23. Til sammenligning udgjorde indvandrere og efterkommere 15 pct. af dem, der startede i almenklasser.
På tværs af landets kommuner er der stor forskel på, hvor mange børn der går fra et alment dagtilbud til et specialundervisningstilbud. Mens det fx kun er knap 1 pct. af børnene i Thisted og Gentofte, gælder det for godt 7 pct. i Stevns.
Blandt børnene, der overgår til et specialundervisningstilbud, er der en lavere andel, som har en forælder med en lang videregående uddannelse sammenlignet med de børn, der starter i en almenklasse.
Lavere faglighed og trivsel
Analysen viser, at 83 pct. af eleverne, der går i specialundervisningstilbud i 4. klasse, har en høj generel trivsel. I almenklasserne gælder det for 90 pct. af eleverne.
Samtidig er andelen af elever med gode resultater i Folkeskolens nationale overgangstest og overgang til ungdomsuddannelser lavere i specialundervisningstilbud end i almene undervisningstilbud.