Tre arbejdsgrupper i regi af Sammen om Fritiden giver nu deres bud på, hvordan formålet og kvaliteten i fritidstilbuddene kan styrkes.
Ifølge arbejdsgrupperne er formålet for fritidstilbud på tværs af lovgivninger i dag for uklart. Der er derfor behov for et tydeligt og styrket formål for fritidstilbud, som kan understøtte kommuner og fritidstilbud i arbejdet med fritids- og ung-domspædagogik af høj kvalitet.
På den baggrund forslår grupperne, at der indskrives en fælles formålsparagraf for fritidstilbud i eksisterende lovgivninger.
Anbefalingerne indeholder også et forslag om et tydeligt pædagogisk grundlag, der kan understøtte realiseringen af fritidstilbuddenes formål. Der peges fx på, at der udarbejdes et nationalt pædagogisk grundlag for fritidstilbud, der kan under-støtte det lokale arbejde i kommuner og fritidstilbud.
Arbejdsgrupperne præsenterer også et forslag om, at kommunerne og de enkelte fritidstilbud har mere fokus på at arbejde systematisk med deres evalueringskultur og sikre en faglig ledelse, der sætter en retning for det pædagogiske arbejde.
Der lægges desuden op til, at der skal være dialog om fritidspædagogik mellem forvaltning, skole og fritidstilbuddet. Ligesom det bliver anbefalet, at der pågår en lokal dialog om fritidspædagogik med det lokale foreningsliv.
Det var børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der i sommeren 2024, nedsatte arbejdsgrupperne.
”Vores børn fortjener gode fritidstilbud. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor skærmene fylder alt for meget. Derfor er jeg stor tilhænger af både kvalitetstid med familien, fritidsjob, idrætsforeninger og gode SFO’er og klubber. Det er alt sammen med til at give børn og unge gode oplevelser og styrke dem som mennesker. Mindre mobiltelefon og mere Mooncar - det er regeringens fritidspolitik. Nu har vi fået nogle interessante bud på, hvordan vi kan gøre vores SFO’er, fritidshjem og klubber endnu bedre. Jeg mener, vi er nødt til at prioritere fritidsområdet i endnu højere grad, for de tilbud er afgørende for den yngre generations trivsel og dannelse,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Læs de samlede anbefalinger (pdf)
Seks væsentlige anbefalinger til at styrke fritidstilbud
• Et fælles formål for fritidstilbud: At der indskrives en fælles formålsparagraf for fritidstilbud i eksisterende lovgivninger (folkeskoleloven, dagtilbudsloven og ungdomsskoleloven). Den konkrete formulering af en ny formålsparagraf kan hente inspiration fra de nuværende formålsparagraffer for hhv. fritidshjem og klubtilbud i dagtilbudsloven.
• Pædagogisk grundlag for fritidstilbud: At der udarbejdes et nationalt pædagogisk grundlag for fritidstilbud, der kan understøtte det lokale arbejde i kommuner og fritidstilbud ved hjælp af inspirationsmateriale eller oplæg til lokale drøftelser. Udviklingen af det pædagogiske grundlag for fritidstilbud kan fx ske med inspiration fra arbejdet med det fælles pædagogiske grundlag, som er et delelement af den styrkede pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet.
• Evalueringskultur: At kommunerne og de enkelte fritidstilbud har fokus på at arbejde systematisk med en evalueringskultur.
• Faglig ledelse: At der lokalt er fokus på, at fritidstilbud har en nærværende faglig ledelse, som sætter retning for det pædagogiske arbejde i tilbuddene.
• Lokal dialog om fritidspædagogik: At der skal være dialog om fritidspædagogik mellem forvaltning og skole/fritidstilbud uanset organisering. Evt. i sammenhæng med ny kommunalbestyrelse efter kommunalvalg.
• Samarbejde med foreningslivet: At kommunerne arbejder med systematisk og faglig understøttelse af pædagogisk forankret samarbejde