Landets kommuner bruger i gennemsnit omkring 97.000 kr. om året for en elevs skolegang på tværs af skoletilbud. Det viser foreløbige tal for 2024.
Ser man på udviklingen i udgifterne til folkeskolen, har den været stabil over de seneste år på trods af et faldende elevtal. Det betyder, at der bruges flere kroner pr. elev i folkeskolen.
Det er kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen, og de bruger i dag knap 51 milliarder kroner på at drive folkeskolen årligt.
Tabel 1. Udviklingen i udgifter til folkeskolen m.fl. (2018-2024)
| 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Samlede udgifter* (mia. kr., 2025-pl) |
51,0 | 50,5 | 50,0 | 50,7 | 50,8 | 50,6 | 50,6 |
|
Antal elever** (Uddannelsesstatistik)* |
556.028 | 548.488 | 539.544 | 531.229 | 526.970 | 525.295 | |
|
Antal elever** (Danmarks Statistik) |
556.269 | 548.768 | 539.869 | 531.583 | 527.583 | 526.139 | 521.747 |
| Udgift pr. elev*** (kr., 2025-pl) |
91.728 | 92.091 | 92.679 | 95.410 | 96.438 | 96.385 | [96.966] |
**Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler m.fl. Elevtal kan hentes fra hhv. Uddannelsesstatistik og Danmarks Statistisk, der anvender samme bagvedliggende elevregister. Uddannelsesstatistik foretager yderligere bearbejdelser af data, og tal for 2024 er derfor endnu ikke tilgængelige. Det bemærkes, at elevtallene er omregnet fra skoleår til kalenderår. Elevtal for kalenderåret 2024 beregnes som 7/12 af 2023/2024 og 5/12 af 2024/2025.
***De gennemsnitlige udgifter pr. elev er beregnet som de samlede udgifter til folkeskolen fordelt på det samlede elevantal. Perioden 2018-2023 baserer sig på elevtal fra Uddannelsesstatistik og året 2024 baserer sig på elevtal fra Danmarks Statistik.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.
”Skolen er en gave til vores børn. Og de ti års skolegang koster nu næsten en million. Men det er nødvendigt at vi bruger endnu flere penge på folkeskolen. Vi har derfor besluttet at fortsætte investeringerne. De ekstra skolepenge skal blandt andet bruges på undervisning for de mest udfordrede elever, nye bøger og bedre faglokaler” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Prioriteringer på folkeskoleområdet
Regeringen har samtidig stort fokus på at styrke folkeskolen fremadrettet. Derfor har regeringen også prioriteret en række særskilte midler til folkeskoleområdet, der bygger oven på allerede igangsatte prioriteringer.
Der er i de seneste år prioriteret betydelige ressourcer til tiltag, der styrker folkeskolen og elevernes muligheder. Siden 2020 er der afsat over 2,2 mia. kr. årligt varigt til statslige og kommunale indsatser, der styrker folkeskoleområdet bredt set.
Tabel 2. Udvalgte prioriteringer vedr. folkeskoleområdet
| Mio. kr., 2025-pl | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | Varigt |
|---|---|---|---|---|---|
| Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram | 255 | 505 | 635 | 830 | 770 |
| Investeringer i faglokaler (anlægsramme) | 890 | 890 | 890 | 0 | 0 |
| National forsøgsordning for skolemad (Aftale om finansloven for 2025) |
105 | 250 | 250 | 250 | 0 |
| Pulje til flere hænder i PPR (Aftale om finansloven for 2024) |
80 | 80 | 80 | 0 | 0 |
| Sænkelse af klasseloft i 0. til 2. klasse (Aftale om finansloven for 2023) |
125 | 115 | 145 | 145 | 145 |
| Bedre mulighed for udsat skolestart (Aftale om finansloven for 2023 |
220 | 220 | 220 | 220 | 220 |
| Bedre uddannelse til lærere (Aftale om reform af læreruddannelsen fra 2022) |
140 | 140 | 140 | 140 | 140 |
| Flere lærere i folkeskolen (Aftale om finansloven for 2020) |
930 | 930 | 930 | 930 | 930 |
| I alt | 2.740 | 3.130 | 3.285 | 2.515 | 2.205 |
Endelig har regeringen prioriteret midler til løft af kommunernes økonomi for at skabe stærke rammer for at investere i og udvikle den borgernære velfærd. Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2026 enige om et realløft af servicerammen på 3,2 mia. kr. Det er på niveau med sidste års historiske aftale, der var det højeste realløft i mere end 15 år. Med økonomiaftalen for 2026 prioriteres der herudover ekstra anlægsmidler til at investere i blandt andet dagtilbud, folkeskoler og ældrepleje.