Se hele regeringens børnepakke

Der skal være mere tid til ledelse og endnu mere pædagogisk personale på stuerne i landets daginstitutioner. Det mener regeringen, der med sit finanslovsforslag for 2026 foreslår at justere opgørelsen af minimumsnormeringer i daginstitutioner, så pædagogiske ledere ikke tæller med i de samlede normeringer. 

Det vil derfor fremover kræve mere pædagogisk personale for kommuner og privatinstitutioner at leve op til lovkrav om minimumsnormeringer. Derfor tilføres kommunerne 1,1 mia. kr. ekstra årligt til at ansætte mere pædagogisk personale og sænke forældrebetalingen til 23 procent. Det skal sikre, at forældrebetalingen ikke stiger grundet den bedre normering.  Tiltaget kan konkret finansiere 1.360 ekstra pædagogisk personale. Samtidig vil lederne blive frigjort til at kunne lave faglig ledelse på tværs af stuerne men uden at tælle med i normeringen.

Samtidig vil regeringen gøre det billigere at være børnefamilie. Derfor er der lagt op til samlet at sænke den maksimale forældrebetalingsandel fra 25 procent til 21,3 procent.

”Børnene er det vigtigste i livet. De skal også være det vigtigste i politik. Med regeringens forslag til finanslov kan vi ansætte flere i vuggestuer og børnehaver. Det giver mere omsorg, mere nærvær og bedre tid til at arbejde pædagogisk med børnenes udvikling. Denne investering kommer i forlængelse af vores tidligere beslutninger om et løft af pædagogernes løn, minimumsnormeringer og en bedre pædagoguddannelse. Til sammen er det et historisk løft af de mindste børns hverdag ”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

I dag indgår dagtilbudsledere i opgørelsen med en vægtning på 85 procent. Med finanslovsforslaget ønsker regeringen at reducere andelen til 0 procent. Konkret betyder det, at der i mange tilfælde vil være behov for at ansætte mere pædagogisk personale i daginstitutionerne for at efterleve lovkravet om ’1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer’ og ’1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver’ i gennemsnit.  

Regeringen vil desuden afsætte midler til at styrke privatinstitutioner og private pasningsordninger. Blandt andet skal børnefamilier have bedre muligheder for at vælge det pasningstilbud, der passer til dem. Derfor vil regeringen give forældre med børn i private pasningsordninger mulighed for at få et økonomisk fripladstilskud til at nedbringe forældrebetalingen på lige fod med forældre med børn i dagtilbud. Samtidig skal søskendetilskud sidestilles for dagtilbud og private pasningsordninger.

Det indeholder børnepakken på finanslovsforslaget:

• 1.100 mio. kr. årligt til mere ledelse og mere pædagogisk personale i daginstitutioner. De pædagogiske ledere udgår af opgørelsen af minimumsnormeringer, og dermed skal der ansættes ca. 1360 pædagogisk personale yderligere for at leve op til lovkrav om minimumsnormeringer. Derudover sænkes loftet over forældrebetalingen, så der tages hensyn til, at børnefamiliernes udgifter ikke stiger grundet de bedre normeringer.
• 400 mio. kr. årligt til at nedsætte forældrebetaling i dagtilbud yderligere. Det betyder samlet set, at den maksimale forældrebetalingsandel i dagtilbud nedsættes fra 25 pct. til 21,3 pct. Samlet vil det give en gennemsnitlig årlige nedsættelse pr. barn i dagpleje og daginstitution på omkring 3.200 kr.
• 23 millioner kroner årligt til fripladstilskud til forældre med børn i private pasningsordninger. Det vil betyde, at forældre med børn i private pasningsordninger på lige fod med forældre med børn i dagtilbud kan få et økonomisk fripladstilskud til nedbringelse af forældrebetaling.
• 2 millioner kroner årligt til forhøjelse af søskendetilskud til børn i private pasningsordninger fra 42,5 procent til 50,0 procent, så søskendetilskud til private pasningsordninger sidestilles med søskendetilskud til øvrige dagtilbud.
• 14 millioner kroner til mulighed for indkøring i private pasningsordninger under barsel, så forældre kan modtage tilskud til privat pasning samtidig med barselsdagpenge mhp. harmonisering i forhold til de muligheder, forældre med børn i øvrige dagtilbud har. 
• 40 millioner kroner til justering af tilskudsberegningsgrundlag for privatinstitutioner. Fremadrettet skal der i kommunernes beregning af tilskud til privatinstitutioner tages højde for værdien af den skattemæssige værdi af standardfradraget for kommunale dagplejere i beregningsgrundlaget for tilskud ud over de eksisterende kommunale nettodriftsudgifter til dagpleje. Det betyder konkret, at privatinstitutioner vil få et øget tilskud.
• 35 millioner kroner til forhøjelse af standardfradrag til dagplejere og dagplejelignende private pasningsordninger. Standardfradraget, som dagplejere og dagplejelignende private pasningsordninger har adgang til i forbindelse med deres arbejde med børnene, hæves fra de nuværende 60 pct. til 65 pct.
• 5 millioner kroner til gennemsigtighed i beregning af tilskud til daginstitutioner, hvor kommunerne forpligtes til at offentliggøre de beregninger, som ligger til grund for beregningen af tilskud til privatinstitutioner og selvejende daginstitutioner.
• 5 millioner kroner til bedre oplysning til børnefamilier om tilskudsviften, hvor kommunerne forpligtes til aktivt at oplyse forældre om tilbudsviften i hele kommunen med henblik på at udbrede kendskab til de forskellige tilbudstyper.
• 25 millioner kroner i 2026 og 20 millioner kroner årligt i 2027-29 til opkvalificeringspulje målrettet private pasningsordninger og privatinstitutioner med henblik på at styrke kompetenceudviklingen af pædagogisk personale i privatinstitutioner og private pasningsordninger.
• 25 millioner kroner til engangsløft at den eksisterende opkvalificeringspulje målrettet pædagogisk personale i dagtilbud i 2026, hvor puljen hæves med 25 mio. kr. i 2026.
  Nedsættelse af ekspertgruppe der skal komme med forslag til ændring af dagtilbudsloven, der kan tydeliggøre formål, faglige ambitioner og krav til det pædagogiske indhold og dermed fremme den pædagogiske kvalitet. 
  6 millioner kroner årligt til at videreføre og udvide kvalitetsundersøgelser i dagtilbud. Undersøgelser skal gennemføres hvert fjerde år og også omfatte selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner. Tiltaget følger bl.a. op på Trivselskommissionens anbefalinger, og 3 mio. kr. er afsat i regi heraf.