”Kvalitetsprogram uden kvalitet.”
Det er titlen på et debatindlæg af tidligere overlærer Knud Hassing Povlsen, som blev bragt i Nordjyske (30.10.), hvor han kritiserer det folkeskoleudspil, vi lancerede inden efterårsferien Jeg vil gerne garantere Knud Hassing Povlsen og andre, der måtte være skeptiske, at jeg ikke vil tromle en eller anden fiks idé hen over folkeskolen.
Tværtimod insisterer jeg netop på et grundigt forløb, som måske skiller sig lidt ud fra den klassiske måde at lave politik på.
Ofte sker der nemlig det, at en regering fremlægger et udspil om mandagen, indkalder til forhandlinger om tirsdagen, og så går der en måneds tid, hvor partierne ikke siger noget, indtil de pludselig går ud ad en glasdør og præsenterer en endelig aftale.
Så starter den offentlige debat først der, selv om aftalen allerede er indgået, hvilket reelt betyder, at debatten sjældent vil medføre politiske justeringer i aftalen.
Det vil jeg gerne gøre anderledes.
Derfor har jeg netop insisteret på at afsætte tid til at mødes og drøfte de forskellige forslag med både mine politiske kolleger og ikke mindst de mennesker, som kender hverdagene med børnene og de unge ude på skolerne. Lærere, pædagoger, skoleledere, forældre, elever osv.
Jeg tror, at noget af det, vi kan lære af reformen fra 2013, er, at vi ikke nødvendigvis får en bedre skole af at smøre leverpostejen tyndere ud.
Skoledagen blev gjort længere med de bedste intentioner: Børnene skulle lære mere, og vi skulle udligne den sociale arv.
Men resultater fra nationale test viser faktisk, at eleverne ikke er blevet dygtigere. Det synes jeg giver stof til eftertanke, og jeg tror grundlæggende på, at vi opnår den bedste læring, når man som elev har god tid med dygtige lærere og pædagoger, og ikke mindst at der er ro i klassen.
Derfor foreslår vi med udspillet blandt andet at sætte fokus på, at lærerne skal klædes bedre på med kompetencer inden for specialpædagogik og klasseledelse, og at de elever, som har de største udfordringer, skal kunne modtage undervisning i små hold nogle timer om ugen.
Vi vil også gøre det muligt at gøre skoledagen væsentligt kortere og i stedet bruge ressourcerne på at have to voksne i klassen.
Hellere korte skoledage med kvalitet end lange skoledage uden.
Det er derfor, vi kalder det et kvalitetsprogram.