Eleverne i folkeskolen har fået mindre ulovligt fravær siden 2018, og der er færre elever, der har et højt ulovligt fravær (mere end 15 procent).
Det viser en ny evaluering af loven om styrket forældreansvar i forbindelse med elevers ulovlige fravær, som trådte i kraft i 2019. Loven indebærer, at kommunalbestyrelsen kan suspendere børne- og ungeydelsen for et kvartal, hvis en elev har 15 procent ulovligt fravær eller derover.
Evalueringen, som VIVE har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at det faldende fravær både kan skyldes lovens indførelse og skolernes generelle arbejde med at nedbringe elevernes fravær.
Der er kommunale forskelle på elevernes samlede og ulovlige fravær. Disse forskelle er dog blevet mindre efter lovens indførelse. Kommunerne bruger kun i begrænset omfang loven – det vil sige fratager forældrenes børneydelse, hvis deres børn har højt ulovligt fravær – og det varierer meget fra kommune til kommune, om og hvor ofte loven bringes i spil.
Evalueringen viser desuden, at højt ulovligt fravær særligt er et problem blandt elever i udsatte positioner. Det kan for eksempel være elever med forældre, der ikke har uddannelse og job, eller elever med psykiske vanskeligheder. Desuden viser evalueringen, at loven om styrket forældreansvar kan udfordre skolernes og kommunernes forældresamarbejde. Loven har dog også medført, at forældre er blevet bedre til at fortælle skolen, hvorfor deres børn er fraværende.
Loven om styrket forældreansvar
Formålet med loven om styrket forældreansvar er at nedbringe elevernes ulovlige fravær. Loven indebærer, at skolelederen skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har 15 procent ulovligt fravær eller derover, og at kommunalbestyrelsen i så fald skal suspendere børne- og ungeydelsen for et kvartal, hvis der ikke foreligger undskyldelige omstændigheder. Loven gælder folkeskoler.
Efter fraværsbekendtgørelsen for folkeskolen er fravær ulovligt, medmindre der er tale om fravær på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende, eller fravær på grund af ekstraordinær frihed (tilladelse fra skolelederen i ganske særlige tilfælde).
Ved indførelsen af loven om styrket forældreansvar blev det besluttet, at loven skal tages op til revision på baggrund af den nu gennemførte evaluering af loven.
Bag om evalueringen
Evalueringen af lov om styrket forældreansvar er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i perioden september 2020 til oktober 2022.
Loven om styrket forældreansvar er trådt i kraft kort tid før covid-19-pandemien. Dette har medført udfordringer for skoler og kommuner med at implementere lovgivningen og effektuere bekendtgørelsen om fravær i praksis. Derfor skal evalueringens resultater forstås i sammenhæng med de begrænsninger, pandemien har forårsaget.
Evalueringen kombinerer kvantitative og kvalitative data. Det kvantitative datasæt består af kommunale fraværsdata for perioden fra skoleåret 2017/2018 til skoleåret 2021/2022 fra i alt 48 kommuner. Derudover indgår registerdata om elevers demografiske og socioøkonomiske forhold samt data om fratagelse af børne- og ungeydelse, klager og medhold. Det kvalitative datasæt består af interviews med knap 60 respondenter, herunder bl.a. lærere, vejledere, skoleledere, socialrådgivere og kommunale skole- og socialchefer.
Læs hele evalueringen her (pdf)
Efter offentliggørelse er der identificeret en fejl i evalueringens tabel 4.1 på s. 64 samt i en opfølgende note til tabellen på s. 65. Fejlen er nu rettet