Hop til indhold

Siden skoleåret 2019/2020 har elever på en række skoler gennemført obligatoriske sprogprøver. Sprogprøverne har imidlertid ikke haft nogen gavnlig effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Det viser en ny evaluering, som Tryg-fondens Børneforskningscenter og Epinion har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet.

Evalueringen peger på, at den manglende effekt kan skyldes, at sprogprøverne har metodiske problemer, blandt andet fordi de gennemføres og vurderes uensartet. Derudover er sprogstimuleringsindsatsen ikke tilstrækkelig systematisk. Det kan også have negative konsekvenser for elevernes trivsel, at de risikerer at skulle gå et klassetrin om, hvis de ikke vurderes sprogparate til sprogprøven.

Evalueringen viser samtidig, at sprogprøverne har bidraget til et større fokus på arbejdet med elevernes sproglige udvikling og styrket samarbejdet med forældrene om deres børns sproglige udvikling. 

Obligatoriske sprogprøver

Obligatoriske sprogprøver blev indført fra skoleåret 2019/2020 på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde. Ved seneste opgørelse i december 2022 var 24 folkeskoler og frie grundskoler omfattet af kravet om sprogprøver.

Alle elever i børnehaveklassen på de pågældende skoler er omfattet af sprogprøverne, mens det i 1.-9. klasse gælder for elever, som modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA). Eleverne har mulighed for at gennemføre flere sprogforsøg i løbet af skoleåret og skal bestå et sprogprøveforsøg for at rykke op til næste klassetrin. Formålet med sprogprøverne er at styrke elevernes sproglige forudsætninger for at kunne indgå i sociale og faglige fællesskaber og at undgå faglige efterslæb.

Ved indførelsen af loven om de obligatoriske sprogprøver blev det besluttet, at loven tages op til revision på baggrund af den nu gennemførte evaluering af lovens virkninger.