Fra 2021 til 2022 har der været en stigning i andelen af unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Således steg andelen fra 5,9 procent i 2021 til 6,4 procent i 2022 og der var 1. oktober 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som ikke havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Det viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring (STIL).
Stigningen fra 2021 til 2022 ses på tværs af aldersgrupper, men er mere udtalt for de yngste i gruppen. Der er derudover både tale om, at færre har forladt gruppen end året før, og at flere er kommet til. Stigningen fra 2021 til 2022 kommer efter et par år, hvor gruppen har været faldende. Reduktionen af restgruppen i 2020 og 2021 skyldes dog muligvis, at COVID-19 medførte et usædvanligt mønster i tilmelding og frafald fra ungdomsuddannelserne.
Opgørelsen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked foretages hvert år den 1. oktober. Gruppen omfatter de der 1) Ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, 2) Ikke er i gang med en uddannelse eller 3) Ikke er i beskæftigelse i mindst 18 timer ugentligt. I forbindelse med offentliggørelsen opdateres data for perioden fra 2016 til 2021 med forbedrede registre og registreringer, så der er bedre viden om aldersgruppens aktiviteter. På den baggrund er tidligere års opgørelser særligt 2019, 2020 og 2021 nedjusteret med cirka 1.500-2.000 personer.
”Jeg er på ingen måde tilfreds. De 43.000 unge der hverken er i uddannelse eller arbejder, fortjener langt mere støtte fra os andre. Regeringen vil derfor senere på året præsentere tiltag, der skal hjælpe flere unge ind i fællesskabet. Det handler blandt andet om at styrke den forberedende grunduddannelse, som har skoler 85 steder i hele landet”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Det er politisk aftalt i "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" (FGU-aftalen fra 2017), at andelen af unge op til 25 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være nedbragt til 3,5 procent i 2030.