Fra næste skoleår sænkes klasseloftet for nye årgange i 0.-2. klasse til 26 elever.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
I dag er klasseloftet på 28. Det nye klasseloft på 26 elever vil gælde fra skoleåret 2023/24. Det er første gang i næsten 30 år, at klasseloftet sænkes i folkeskolen.
Formålet med aftalen er at give de yngste elever en god skolestart, som understøtter børnenes faglige, trivselsmæssige og sociale udvikling.
”Klasseloftet har ligget på 28 elever i årtier. Det er på tide, at vi får forbedret hverdagen særligt for de yngste elever. I de senere år har skolerne fået langt bedre muligheder for at gøre brug af tolærerordninger gennem det generelle løft af folkeskolen fra finanslovsaftalen fra 2020 og de udvidede muligheder for at afkorte skoledagen ved at konvertere den understøttende undervisning. Og nu sænker vi så klasseloftet i de små klasser. Vores børn fortjener den bedste start på deres skolegang. Det kan gøre en stor positiv forskel for resten af deres skoletid og videre i uddannelsessystemet og livet, hvis de får den rette støtte og opbakning fra begyndelsen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
”I Venstre bakker vi op om at sænke klasseloftet fra 28 til 26 elever i de mindste klasser. Vi mener dog, at det er vigtigt, at det initiativ ikke står alene. Det skal ledsages af andre initiativer. Klasselofts-diskussionen hænger nemlig sammen diskussionerne om inklusion og mistrivsel. Det er ikke tilstrækkeligt at sænke klasseloftet i klasser, hvis nogle elever har udfordringer og derfor fylder klasse-rummet. Her er den afgørende forskel ikke, om der er 26 eller 28 elever, hvis en elev mistrives, kan det kræve ekstra hjælp eller ressourcer uanset klasseloft. Derfor forventer vi, at aftalen følges op af reelle drøftelser af inklusionsindsatsen i Folkeskolen, herunder mere frihed til skolerne til lokalt at løse udfordringer med inklusion og mistrivsel. Det ved man bedst, hvordan man håndterer lokalt, men vi tror, at klasseloft er et skridt på vejen,” siger Stén Knuth, Venstre.
”Det er en milepæl i dansk skolehistorie at et bredt politisk flertal nu beslutter, at det skal være forbudt med megaklasser for de mindste skolebørn. Det vil gøre en kæmpe positiv forskel for de børn der i dag sidder i de største klasser, og hvor støj, uro og larm er en alt for stor del af hverdagen. Det var SF’s krav til finans-loven at sænke klasseloftet og nu lykkes det,” siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.
”Alle elever skal kunne se sig selv i lærerens øjne, som Marianne Jelved så fint har sagt det. Derfor arbejder vi i Radikale Venstre for at få flere lærere i skolen, så de har tid til at forberede god undervisning og være der for eleverne. Jeg vil gerne have, at klassen har to voksne eller bliver delt op i små hold. Med klasse-loftet her tager vi et lille skridt. Jeg kommer til at holde øje med, om det bliver en spareøvelse, hvor lærerne bare skal løbe endnu stærkere mellem klasserne,” siger Lotte Rod, Radikale Venstre.
”Ved indgåelsen af aftalen om finansloven for 2022 var det en vigtig prioritet for Enhedslisten at få afsat midler til en sænkelse af klasseloftet i indskolingsklasserne. Det er glædeligt, at der nu er bred politisk opbakning til at sænke antallet af elever i de mindste klasser, og jeg håber, vi snart kan følge det op med en sænkning af klasseloftet på de øvrige klassetrin,” siger Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.
”Regeringen har i en finanslovsaftale aftalt med støttepartierne at sænke klasse-loftet for de mindste elever. Det skal godkendes i forligskredsen. Konservative kan godt bakke op omend drøftelserne i forligskredsen har været noget langsommelige,” siger Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.
”Dansk Folkeparti støtter sænkelse af klasseloftet for de mindste børn, så de kan få en god og tryg overgang fra børnehaveklassen. Lærerne får dermed også bedre tid til det enkelte barn,” siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.
”Rummelige rammer for folkeskolen er et højt prioriteret emne for Alternativet. Derfor er vi også glade for, at være med i en aftale der sænker loftet for antallet af elever i en skoleklasse fra 0-2 klassetrin,” siger Torsten Gejl, Alternativet.
Aftalen er kommet på plads efter, at aftalepartierne bag finansloven for 2022 (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne) afsatte midler til en sænkelse af klasseloftet. Med finansloven for 2022 er der afsat en årlig varig ramme på 95 mio. kr. i 2023, 146 mio. kr. i 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. i 2026 og frem til initiativet.
Ligesom i dag vil der i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever. Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever, dog ligeledes med mulighed for at tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 elever. Det kan fx være tilfælde, hvor en skole på en enkelt årgang har 29 eller 30 elever, fordi der er flyttet et par elever til skolens distrikt i løbet af skoleåret.