Mange børn har gavn af en udskudt skolestart. På den baggrund har et politisk flertal derfor i dag indgået aftale om rammerne for at udvide denne mulighed.
I skoleåret 2021/2022 er der sket skoleudsættelse af 3.300 børn, og aftalepartierne noterer sig, at det aftalte økonomiske løft giver mulighed for at yderligere op til 1.800 børn kan skoleudsættes.
Aftalen bygger videre på finanslovsaftalen for 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra den 6. december 2021, som sikrede den økonomiske ramme til at give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med ét år.
Der er nu indgået aftale om udmøntningen heraf, så flere børn kan starte ét år senere i skole. På den baggrund er det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole skal udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra år i børnehaven. Dette skal bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte barnet.
Aftalepartierne har lagt vægt på, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne, samtidig med at der foretages en reel vurdering af behovet for at udsætte barnets skolestart med ét år.
Udmøntning af aftalen kræver ændring af dagtilbudsloven. Et lovforslag herom forventes fremsat i folketingssamling 2022/2023, således at de nye mulige regler kan træde i kraft per 1. januar 2023.
Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 millioner kroner i 2025 til en evaluering af reglerne. Aftalepartierne er, i tilknytning til evalueringen, enige om at gøre status på lovens virkninger ved udgangen af 2025.
Såfremt den styrkede indsats ikke fører til den forventede stigning i omfanget af skoleudsættelser, er aftalepartierne enige om at drøfte mulige omprioriteringer af midler og indsatser.
Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at eventuel omprioritering af midler m.v. forudsætter justeringer i de lovfastsatte krav til kommunerne, som skal DUT-forhandles med kommunerne.
”For nogle børn er et ekstra år i børnehave lige præcis den forskel, der skal til, så de bliver klar til skolen. Med finansloven tog vi et stort skridt i retning af at sikre, at børn får bedre mulighed for udskudt skolestart. Med aftalen i dag forpligter vi yderligere hinanden på at sikre, at alle børn får den bedste start på skolelivet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet.
”Nu giver vi endelig vores mindste børn mere ro på. I årevis har det været en massiv spareøvelse på vores mindste børn, at man presser dem hurtigere fra børnehave til skole, selvom de har brug for et år mere i sandkassen med de andre børnehavebørn. Børn er forskellige, og derfor skal kommunerne lade de børn, der har brug for det få et år ekstra i børnehaven. Det sikrer vi forhåbentlig med den her lov og med de penge, som nu bliver sendt ud til kommunerne,” siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.
”Børn skal have lov til at være børn og blive et år ekstra i børnehaven. Derfor har vi i Radikale Venstre gjort vores for at få bedre muligheder for det. Jeg ville allerhelst have taget det fulde skridt og givet forældre og børnehaveleder ret til at træffe beslutningen, og jeg håber, at kommunerne vælger at bruge aftalen til netop at overlade beslutningen til dem, der er tæt på børnene. Det må for alt i verden ikke blive tidsrøvende papirarbejde”, siger Lotte Rod, Radikale Venstre.
”Vi har de seneste 10 år kunne iagttage store forskelle på andelen af skoleudsættelser i landets kommuner. Der tyder på, at alt for mange børn har måtte starte i skole, selvom de ikke var skoleparate, og deres forældre ønskede en udsættelse. Med denne aftale håber jeg, at vi skaber et langt bedre rum for dialog om skolestarten mellem skole, dagtilbud og forældre, der kan sikre, at børn ikke presses for tidligt i skole,” siger Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.
”Mennesker er forskellige, og det er børn naturligvis også. Derfor er Alternativet glade for at kunne være med til at give bedre mulighed for en udsat skolestart,” siger Torsten Gejl, Alternativet.