Hop til indhold

Der skal fokus på undervisningsmiljøet. Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som nu afsætter en million kroner i 2022 til uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter, herunder eksempelvis antimobning, trivsel og forbedring af skoletoiletter.

”Selvfølgelig skal eleverne have indflydelse på – og medansvar for, om skoletoiletter er rene nok til, at de bliver brugt, hvordan elevtrivslen højnes og hvilke legepladser der skal være på skolen. For det er deres hverdag, det handler om. Desværre vælger meget få skoler undervisningsmiljørepræsentanter og endnu færre sender deres undervisningsmiljørepræsentanter på kursus. Det skal der laves om på,” siger Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Dette er første udløber af Sammen om Skolens drøftelser om, hvordan skolernes arbejde med antimobning styrkes. 

Midlerne udbetales til Dansk Center for Undervisningsmiljø i 2022, der tilbyder kurser til elevernes undervisningsmiljørepræsentanter.