Hop til indhold

Lærere i folkeskolen og uddannelses- og erhvervsvejledere skal sikres et bedre indblik i erhvervsuddannelserne, så de efterfølgende kan spille en mere aktiv rolle i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det er formålet med puljen til understøttelse af praktikforløb på erhvervsskoler for folkeskolelærere og uddannelses- og erhvervsvejledere, som Børne- og Undervisningsministeriet nu åbner for en ny runde af ansøgninger til.

Puljen er en del af aftalen "Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden" fra 2018. Her er der afsat 2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til puljen. Kun 12 procent af folkeskolelærerne mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne. Det skal puljen bidrage til at ændre på.

Puljemidlerne skal gå til praktikforløb af to dages varighed på erhvervsskoler, hvor lærere og vejledere får kendskab til planlægning, gennemførelse og evaluering af praktisk undervisning. 

Puljen kan søges af kommunerne på vegne af folkeskolerne. Der er ansøgningsfrist til puljen den 25. maj 2022. 

Læs mere om denne ansøgningsrunde.