I januar 2019 blev der indgået en politisk aftale om justering af folkeskoleloven. Aftalen havde blandt andet til formål at afkorte skoledagen for elever i indskolingen samt at øge skolernes frihed til at tilrettelægge skoledagene.
Efter den politiske aftale blev indført, blev skoledagen generelt kortere i 2019. Det viste en kortlægning sidste år, som tog udgangspunkt i uge 35 i 2019.
Nu er der lavet en ny kortlægning, som baserer sig på data fra uge 43 i 2020. Den viser, at andelen af skoler med lange skoledage er nogenlunde stabil sammenlignet med 2019 – dog med mindre udsving:
- På 11-14 procent af skolerne er der klasser i indskolingen (1.-3. klasse), der har undervisning efter kl. 14.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 12-14 procent.
- På 68-75 procent af skolerne er der klasser på mellemtrinnet (4.-6. klasse), der har undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 72-79 procent.
- På 45-47 procent af skolerne er der klasser i udskolingen (7.-9. klasse), der har undervisning efter kl. 15.00 mindst én dag om ugen. I 2019 var det 42-45 procent.
Ét af initiativerne i den politiske aftale er en mulighed for at afkorte den understøttende undervisning på 4.-9. klassetrin for i stedet at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Kortlægningen viser, at der – særligt i udskolingen – er sket en stigning i skolernes brug af denne mulighed.
Læs rapporten "Kortlægning af skoledagens længde 2020" (pdf)
Fakta om rapporten
- Resultaterne er baseret på oplysninger fra i alt 814 folkeskoler, svarende til 70 procent af alle landets folkeskoler.
- Undersøgelsen er geografisk repræsentativ, og der indgår besvarelser fra alle landets kommuner.
- Det er sjette år i træk, at kortlægningen gennemføres. Dataindsamlingen i 2020 er gennemført i uge 43. I de tidligere år er dataindsamlingen gennemført i uge 35.
- Kortlægningen er gennemført af Børne- og Undervisningsministeriet.