Hop til indhold

Inspirationsmaterialet har til formål at understøtte kommuner og skoler i at opbygge et beredskab og systematiske indsatser, der hjælper til at sikre anbragte børn og unges faglige udvikling, trivsel og muligheder for at deltage i skolen ved:

  • at give et styrket fælles fagligt ståsted
  • at styrke den enkelte fagprofessionelle og det fælles pædagogiske arbejde med børn og unge

Inspirationsmaterialet er først og fremmest rettet mod kommunale skoleforvaltninger, ledelse og pædagogisk personale på skoler, men også til socialforvaltning, ledelse og personale på anbringelsessteder, herunder plejefamilier.

Inspirationsmaterialet består af

  • Et vidensnotat, som præsenterer forskningsbaseret viden fra praksis og handlingsforslag til en kvalificeret faglig praksis
  • En model for tværprofessionelt samarbejde, som bidrager til at styrke samarbejdet om et ligeligt og samtidigt fokus på faglig udvikling og trivsel
  • En vejledning til læringssamtaler, som indeholder konkrete anvisninger på løbende læringsdialog med anbragte elever
  • To PowerPoint-præsentationer, én målrettet samarbejdet mellem forvaltning og skole, og én målrettet skolernes interne arbejde med anbragte børn og unge
  • En lovgivningsguide, som indeholder relevant lovgivning og anbefalinger om anbragte børn og unges undervisning.

Faktaboks

Omkring én procent af alle børn og unge i Danmark bor ikke hos deres forældre, men er anbragt uden for hjemmet (Danmarks Statistik, 2019). Anbragte børn og unge i grundskolen har generel dårligere trivsel og klarer sig dårligere fagligt.