Den 6. december er der indgået aftale om finansloven for 2022 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Der afsættes blandt andet et trecifret millionbeløb til bedre mulighed for udskudt skolestart. Sigtet er, at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kan starte senere i skole, hvis de af trivselsmæssige, sociale eller faglige årsager har behov for dette. Det forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2023.
”Børn skal have den bedste start på skolelivet. For nogle børn er et ekstra år i børnehave lige præcis den forskel, der skal til, så de bliver klar til skolen. Ved at indføre krav om en pædagogfaglig vurdering og give forældrene bedre mulighed for at blive hørt, kommer hensynet til barnet til at fylde mere på vægtskålen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Der afsættes desuden 75 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til støtte af undervisningsformål på FGU-institutionerne. Midlerne vil blive udmøntet som et særtilskud på baggrund af antal skoler og årselevs-aktivitet i 2021, som institutionerne kan disponere i henhold til lokale behov.
”FGU-institutionerne har haft en hård opstart og kæmpet en brav kamp i en tid præget af corona. Jeg er tilfreds med, at vi giver dem endnu et økonomisk løft i år,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Du kan læse hele aftalen om finansloven for 2022 her (fm.dk).
Finanslovsmidler i 2022 på børne- og undervisningsområdet
- Der afsættes i alt 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner kroner årligt i perioden 2023-2025 til et løft af fritidspædagogikken. Midlerne udmøntes som en statslig tildelingspulje. Der igangsættes også en undersøgelse af normeringerne i skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud. Undersøgelsen drøftes med partierne.
- Der afsættes 109 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024, 202 millioner kroner i 2025 og 200 millioner kroner årligt fra 2026 med henblik på at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kan starte senere i skole. Vurderingen af behovet for et ekstra år i børnehaven foretages af dagtilbudslederen i dialog med forældrene og skolelederen på barnets kommende skole. Der afsættes 2 millioner kroner i 2025 til evaluering. Initiativet ændrer ikke på, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen til at udskyde skolestarten.
- Der afsættes en årlig varig ramme på 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 og 154 millioner kroner i 2026 og frem (2022-pl) til at sænke klasseloftet til 26 elever i 0.-2. klasse (med mulighed for op til 28 elever i helt særlige tilfælde) for nye årgange fra og med skoleåret 2023/2024. En sænkelse af klasseloftet vil kræve folkeskoleforligskredsens opbakning.
- Der afsættes 75 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til støtte af undervisningsformål på FGU-institutionerne. Midlerne vil blive udmøntet som et særtilskud på baggrund af antal skoler og årselevsaktivitet i 2021, som institutionerne kan disponere i henhold til lokale behov.
- Der afsættes 37 millioner kroner årligt i 2022-2024 til et taxameterløft af de almene voksenuddannelser – hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU).
- Der afsættes 3,0 millioner kroner i 2022 til kortlægning af mulige udfordringer i PPR, herunder fx fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og muligheden for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi.
- Der afsættes et tilskud på 2,0 millioner kroner årligt i perioden 2022-2025 til Dansk Skoleskak.
- Der afsættes 3 millioner kroner i 2022 til at styrke AMU-kurser for køkkenprofessionelle, herunder med fokus på plantebaseret mad, samt til udvikling af en diplom-efteruddannelse i plantebaseret kost til ernæringsprofessionelle.