Børns sprogkompetencer før skolestart har betydning for, hvor godt børnene lærer at læse, når de senere starter i skole. Og de mest udsatte børn – målt på overførselsindkomst i familien – har før skolestart svagere sprogkompetencer sammenlignet med andre børn. Udsatte børn med svage sprogkompetencer inden skolestart opnår derfor ikke samme læsefærdigheder i starten af deres skoletid som andre børn.
Det er dog i høj grad, hvad forældrene gør med børnene, og ikke om forældrene fx modtager overførselsindkomst, som har betydning for børnenes sproglige udvikling. Børn af forældre på overførselsindkomst, som har fået en stærk sprogudvikling frem til skolestart, er nemlig tæt på at have lige så gode læsekompetencer i starten af deres skoletid som børn af selvforsørgende forældre.
Det viser en ny undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter, som bygger på analyser af registerdata, spørgeskemadata og observationsdata.
Rapporten peger på, at der er en tendens til, at forældre på overførselsindkomst understøtter deres børns sproglige udvikling mindre end børn af selvforsørgende forældre. Eksempler på dette er at forældrene på overførselsindkomst taler mindre med deres børn og bruger færre forskellige måder at stille spørgsmål på. Dermed er rapporten med til at identificere nogle af de mekanismer, som kan forklare sammenhængen mellem forældres socioøkonomiske baggrund og deres børns sprog-udvikling.
TrygFondens Børneforskningscenters rapport kan læses her (childresearch.au.dk) (pdf)
Faktaboks
Rapporten er lavet af TrygFondens Børneforskningscenter og bygger på analyser af registerdata med resultater fra tre eksisterende danske sprogindsatser på før-skoleområdet (SPELL, Fart på Sproget og READ 1.0). Derudover er der i forbindelse med undersøgelsen indsamlet nye spørge-skemadata blandt forældre i Aarhus og Morsø Kommune om konkrete faktorer i familien. Blandt spørgeskemaundersøgelsens deltagere er der også gennemført observationer af interaktionen i forskellige situationer mellem forældre og deres børn.