Hop til indhold

En evaluering af 7-trins-skalaen slog sidste år fast, at der er udfordringer med den nuværende karakterskala. Blandt andet er der store spring i midten af skalaen, som gør det svært at synliggøre elever og studerendes faglige udvikling, og så er der generelt et for stort fokus på fejl og mangler.

Derfor nedsatte regeringen i foråret en ekspertgruppe, der skulle se på fordele og ulemper ved mulige modeller for en ændret karakterskala.

Ekspertgruppen er nu klar med sin rapport.

”Regeringen vil nu dykke ned i rapporten og tænke os grundigt om. Vi ser en alt for stor mistrivsel blandt børn og unge, så det er vigtigt, at vi letter noget af presset fra eleverne,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Noget af det, som evalueringen af den nuværende 7-trins-skala pegede på, var, at der i toppen af skalaen er sket en karakterinflation, så kun 10 og 12 ofte opfattes som gode karakterer. Samtidig sender det et unødigt negativt signal at kunne give minuskarakterer.

Derfor sætter uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen stor pris på det store faglige arbejde, som ekspertgruppen nu har lagt i rapporten, og hun ser frem til at tage den med i den videre proces.

”Den måde vi giver vores børn og unge karakterer på betyder noget. Derfor er det en vigtig politisk diskussion, der venter, når vi har set på de forskellige fordele og ulemper, som eksperterne er nået frem til. Det er regeringens ansvar at skabe rammer, der bidrager til både læring og trivsel. Her spiller karaktergivning en væsentlig rolle,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Ekspertgruppens rapport beskriver fordele og ulemper ved følgende fire karaktermodeller:

  • En videreudviklet 7-trins-skala med karaktererne 00, 02, 4, 6, 8, 10, 12, hvor 00 er ikke-bestået.
  • En ny karakterskala med karaktererne 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, hvor 0 er ikke-bestået.
  • En genindførelse af 13-skalen med karakterne 00, 03, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, hvor 00, 03 og 5 er ikke-bestået.
  • Et karaktersystem baseret på point fx fra 00-100, hvor 0-35 typisk vil være ikke-bestået.

Læs mere i rapporten 'Modeller for en ændret karakterskala' (pdf)

Ekspertgruppens medlemmer

  • Per Holten-Andersen (tidl. rektor på CBS), formand
  • Camilla Hutters (Københavns Professionshøjskole), medlem
  • Hanne Beermann (Professionshøjskolen UCN), medlem
  • Hanne Leth Andersen (Roskilde Universitet), medlem
  • Jesper Arkil (Arkil Holding A/S), medlem
  • Lars Ulriksen (Københavns Universitet), medlem
  • Lene Tanggaard (Designskolen Kolding), medlem
  • Marianne Kvist (Sølvgade Skole), medlem
  • Martin Mejlgaard (tidl. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), medlem
  • Nanna Højlund (Fagbevægelsens Hovedorganisation), medlem
  • Rasmus Holme (Lærerstuderendes Landskreds), medlem
  • René La Cour Sell (De Erhvervsøkonomiske Universitetsuddannelser), medlem
  • Signe Tolstrup Mathiasen (Danske Studerendes Fællesråd), medlem
  • Søren Hindsholm (Nørresundby Gymnasium og HF), medlem

7-trins-skalaen

EVAs evaluering fra 2019 peger på, at 7-trins-skalaen har en række udfordringer, herunder at:

  • de store spring mellem skalaens midterste karakterer, 4-7-10, gør det svært at synliggøre elevers og studerendes faglige progression
  • springene bidrager til, at kun 10 og 12 opfattes som gode karakterer, hvilket kan være en medvirkende årsag til den identificerede karakterinflation på de videregående uddannelser
  • trinbeskrivelserne, som knytter sig til de enkelte karakterer, fokuserer på i hvor høj grad præstationen lever op til de faglige mål, herunder også på mangler ved præstationen. Dette fokus på mangler kan være uhensigtsmæssigt set ud fra et læringsperspektiv
  • der er ikke mulighed for at anerkende og fremhæve den ekstraordinære præstation
  • karakteren -3 sender et unødigt negativt signal. I praksis bruges karakteren dog sjældent
  • karakterniveauet har været stigende siden skalaens indførelse på alle uddannelsesniveauer. Der gives især mange 12-taller på de videregående uddannelser.