STIL lancerede i uge 8 et nyt Unilogin for alle landets brugere. I den forbindelse kan brugerne skifte deres adgangskode, så de får en ny. For at højne sikkerheden yderligere har det været planlagt, at alle brugere af Unilogin 30 dage efter lanceringen skulle skifte deres gamle adgangskode til en ny. Set i lyset af den seneste udvikling og hjemsendelse af alle elever og ansatte på landets skoler, udskydes adgangskodeskiftet i Unilogin.
Brugerne kan dermed fortsætte med at logge ind med deres nuværende Unilogin brugernavn og adgangskode som hidtil. De brugere som ønsker at skifte til en ny adgangskode, kan vælge at gøre det, men det vil således ikke være et krav.
En ny tidsplan for skift af adgangskoder i Unilogin meldes ud på et senere tidspunkt.
Hvis eleven har glemt sin adgangskode
Hvis elever skal logge ind på en tjeneste hjemmefra, og ikke kan huske deres Unilogin adgangskode, kan forældrene hjælpe med at give eleverne en ny adgangskode ved hjælp af deres private NemID. Der er udarbejdet guides til dette målrettet forældrene. Elever over 15 år kan selv udskifte deres adgangskode ved brug af privat NemID.
Mange skoler har valgt at bruge lokale loginløsninger, og vil i det tilfælde kommunikere ud til forældrene, hvordan de kan hjælpe elever med at logge på, hvis de har glemt deres adgangskode.
Forældre kan finde yderligere hjælp i disse tre guides: