Der er en lang række udfordringer ved elevplanen, og den bør derfor afskaffes i sin nuværende form. Det mener en rådgivningsgruppe, der består af eksperter, fagpersoner, forældre og folkeskolens parter.
Rådgivningsgruppen mener, at der hverken på skoler, i kommuner eller hos elever og forældre er tilfredshed med elevplanen, sådan som den er nu. Der er heller ikke ejerskab til den. Elevplanen er ifølge rådgivningsgruppen et forsøg på at indfri alt for mange forskellige formål i ét og samme redskab. Og det er uklart, om det er lærerne, eleverne eller forældrene, der skal have gavn af den.
”Jeg vil gerne takke rådgivningsgruppen for deres arbejde. Det er en kras kritik af elevplanen, som de, der selv arbejder med den, står bag. Det tager regeringen alvorligt, og anbefalingerne er et indspark til, når vi skal drøfte, hvordan et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen skal se ud,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det er også rådgivningsgruppens oplevelse, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse møder et mudret og uoverskueligt billede af planer og bedømmelser.
Rådgivningsgruppen anbefaler:
- at elevplanen afskaffes i sin nuværende form og funktion
- at elevplanen erstattes af en forpligtelse for skolerne til regelmæssigt at udarbejde få, væsentlige fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling til brug for dialogen mellem skole, elev og hjem. Rådgivningsgruppen foreslår, at fokuspunkterne fx kunne kaldes ”Fælles Observationspunkter - Kommunikation om Udvikling og Status (FOKUS)”
- at skolerne forpligtes til at opstille konkrete rammer for arbejdet med fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling på en måde, som passer ind i det samlede skole-hjem-samarbejde
- at skolerne forpligtes til i de konkrete rammer for arbejdet med fokuspunkter at forholde sig til, hvilke områder der skal berøres, hvordan den skriftlige fastholdelse af fokuspunkterne nærmere udformes, og hvor ofte og hvornår der arbejdes med fokuspunkter
- at der i arbejdet med fokuspunkter altid er fokus på elevernes potentialer og udvikling, og at der lægges op til konkrete handlinger, der kan styrke elevens faglige og alsidige udvikling
- at studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes. Fokuspunkterne og dialogen herom bør i stedet i udskolingen tones til også at omhandle elevens valg af ungdomsuddannelse, parathed hertil og udviklingspunkter i den forbindelse
- at Børne- og Undervisningsministeriet og folkeskolens parter udvikler inspirations- og dialogmaterialer om arbejdet med fokuspunkterne for elevernes faglige og alsidige udvikling og dialogen mellem skole og hjem herom.
Elevplanen blev indført i 2006 og har til formål at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev, at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Reglerne om elevplanen blev senest ændret i 2014. Rådgivningsgruppen blev nedsat efter aftalen om justeringer af folkeskolen fra 2019 og skulle komme med anbefalinger til, hvordan elevplanen kan forenkles.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med gruppens arbejde undersøgt, hvordan der arbejdes med elevplaner i folkeskolens praksis. Undersøgelsen og rådgivningsgruppens anbefalinger kan læses her:
Elevplaner i folkeskolen - EVA (pdf)
Elevplaner i folkeskolen, tabelrapport - EVA (pdf)
Hvad er elevplanen?
Lærere i folkeskolen skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Som led i den løbende evaluering skal der for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan, som skal opdateres mindst en gang hvert skoleår. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev, den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen samt regelmæssig orientering af forældrene om elevernes udbytte af undervisningen.
Undersøgelsen ”Elevplaner i folkeskolen - Bidrag til videns- og analysegrundlag for Rådgivningsgruppen for en forenklet elevplan” viser blandt andet
- Der er stor variation i skolernes udarbejdelse og anvendelse af elevplaner.
- Der er forskel på elevplaner på almen- og specialområdet. Mens elevplaner på specialområdet synes at repræsentere et kernedokument, der indfrier de forskellige formål med elevplanen, retter elevplanerne på almenområdet sig typisk mod en mere specifik brugssituation, for eksempel en årlig skole-hjem-samtale.
- Forældre i undersøgelsen, der alle er skolebestyrelsesmedlemmer, mindes ikke at have modtaget et dokument, der indeholder information om, hvordan det går med deres barn i skolen. Eleverne i undersøgelsen kan heller ikke genkalde sig at have modtaget et dokument, der minder om en elevplan. Skriftlig information i form af elevplaner efterspørges heller ikke, hverken af forældre eller elever.
- Ifølge undersøgelsens kvantitative data svarer 76 % af lærerne på specialområdet, at deres samlede holdning til, at der skal arbejdes med elevplaner i folkeskolen, er positiv eller overvejende positiv. 52 % af lærerne på almenområdet er positive eller overvejende positive. Interviewene med lærerne på almenområdet tegner et mere ambivalent billede. På den ene side bakker lærerne op om, at der skal være en skriftlighed og systematik omkring evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. På den anden side rettes der en kritik mod den nuværende elevplan som et konkret redskab, der skal indfri for mange formål på samme tid.
- I skoleåret 2018/2019 brugte en lærer på almenområdet i gennemsnit 17 klokketimer på at udarbejde elevplaner, mens en lærer på specialområdet i gennemsnit brugte 21 klokketimer. Det bemærkes dog, at det kan være vanskeligt for lærerne at sætte tid på elevplansarbejdet, der ofte er integreret i andre aktiviteter, fx skole-hjem-samarbejde.