Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance er enige om at indføre mulighed for lokale elevfordelingsregler for næste optag, hvis et eller flere gymnasier oplever udfordringer på grund af elevsammensætningen. 

Partierne er enige om, at det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Derfor er det et mål, at skoler og ungdomsuddannelser afspejler befolkningssammensætningen. 

Aftalen betyder blandt andet, at et fordelingsudvalg kan fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis de i udvalget er enige om det, og et eller flere gymnasier i fordelingsudvalget oplever udfordringer med elevsammensætningen. Kan fordelingsudvalget ikke blive enigt, kan udfordrede gymnasier klage til regionen, som så kan fastsætte lokale elevfordelingsregler. 

Samtidig bliver eleverne repræsenteret i fordelingsudvalgene med ét medlem uden stemmeret i hvert fordelingsudvalg. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Det er glædeligt, at der er et bredt politisk flertal bag lokale elevfordelingsregler for næste skoleår. Regeringen arbejder samtidig videre med en mere varig løsning, som kan sikre, at elevfordelingen på gymnasierne bedre afspejler befolkningssammensætningen.”

Børne- og undervisningsordfører for Venstre, Ellen Trane Nørby:

”Venstre bakker fuldt op om at regionerne det kommende år får mulighed for at gribe ind, hvis de lokale fordelingsudvalg ikke kan sikre en elevsammensætning, der skaber stærke faglige og sociale ungdomsuddannelsesmiljøer, hvor alle elever kan trives socialt og fagligt løftes, men vi ser kun aftalen som en midlertidig foranstaltning indtil vi får en reel politisk aftale på plads, der sikrer, at ingen ungdomsuddannelser står alene med massive integrationsmæssige, kulturelle og faglige problemer.”

Undervisningsordfører for Dansk Folkeparti, Marie Krarup:

”Vi ser denne et-årige løsning som en nødvendig nødløsning for at undgå større problemer på enkelte gymnasier og for at undgå, at den samlede gymnasiestruktur i Danmark lider skade. På langt sigt skal der findes en mere sammenhængende løsning.”

Børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre, Anne Sophie Callesen:

”I Danmark skal vi leve sammen, ikke hver for sig. Det betyder blandede gymnasier, så tosprogede elever ikke isoleres på få skoler. Aftalen kan løse nogle akutte udfordringer allerede fra næste år, og det er godt, at vi får sat skub i at sikre en bedre elevsammensætning nu og her. Samtidigt er det helt afgørende, at vi arbejder videre på at få fundet en varig løsning, der både tackler udfordringer for gymnasier i de større byer og i landområderne.”

Gymnasieordfører for Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe:

”Det er vigtigt, at vi får en god og rimelig fordeling af eleverne på gymnasierne, som både sikrer blandede klasser med elever fra alle samfundslag og sikrer at vi har uddannelser i hele landet. Jeg er sikker på, den fordeling løses bedst lokalt.”

Undervisningsordfører for Enhedslisten, Jacob Sølvhøj:

”Det er godt, at der nu endelig tages fat på at løse det voksende problem med social skævvridning af elevfordelingen på gymnasierne. Det er vigtigt, at der sættes ind for at sikre en mangfoldig elevsammensætning og for at undgå gymnasielukninger på grund af et smuldrende elevgrundlag. Regionerne får med den midlertidige løsning en central rolle i at sikre en elevfordeling, der bedre afspejler befolkningssammensætningen. Det bør regionerne også have, når vi skal finde en permanent løsning på elevfordelingen.”

Undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado:

”Selvom K gerne havde set en mere ambitiøs model for elevfordeling tidligere, så anerkender vi behovet for her og nu at give mulighed for at træffe beslutninger, der sikrer en bedre elevfordeling.”

Undervisningsordfører for Alternativet, Torsten Gejl:

”Elevsammensætningen på landets gymnasier skal afspejle samfundets mangfoldighed. Vi skal sikre en fordeling på gymnasierne, der afspejler det samfund, gymnasierne er en del af. Både når det handler om muligheder og udfordringer.”