Negativ social kontrol har karakter af overvågning, særlige blikke, sladder og rygter. Både piger og drenge – ofte af anden etnisk herkomst end dansk - oplever negativ social kontrol, der begrænser deres adfærd. Det er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet af karakteren af og årsagerne til negativ social kontrol og selvsegregering, hvor grupper for eksempel opdeler sig efter religion eller kultur, på ungdomsuddannelserne.

I undersøgelsen fortæller elever, undervisere, ledere og vejledere, hvordan negativ social kontrol udøves og opleves. Flere unge oplever, at de ikke selv kan bestemme, når det gælder deres valg af kæreste, uddannelse og deltagelse i aktiviteter i og uden for skoletiden.

”Vi må aldrig acceptere, at unge – uanset oprindelse – forhindres i at leve et frit ungdomsliv, med hvad det indebærer af fester, forelskelser og fællesskaber, der går på tværs. Derfor blinker der nogle advarselslamper, når vi kan se, at eksempelvis religion bruges til at udøve social kontrol,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Undersøgelsen, der er kvalitativ, viser også, at der er forskelle mellem oplevelserne af selvsegregering imellem de unge selv og de fagprofessionelle på ungdomsuddannelserne. De unge selv lægger vægt på, at gruppedannelsen handler om at finde tryghed gennem identifikation med andre, ”der er som en selv”. Det handler om fælleskab, genkendelighed og identitet.

De fagprofessionelle oplever derimod, at unges gruppedannelse på baggrund af religion eller kultur udgør et reelt problem flere steder. Det gælder især på skoler med en høj andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk. De fagprofessionelle peger på, at et meget polariseret miljø blandt de unge kan begrænse deres muligheder for læring og dannelse.

Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, er den en pejling på, at der er behov for mere blandede ungdomsuddannelser, hvor elever mødes på tværs af diverse skel, mener ministeren:

”Vi er udfordret af negativ social kontrol og elever, der bevidst forsøger at holde sig selv og andre ude af det store fællesskab. Det er helt afgørende, at elevfordelingen afspejler befolkningens sammensætning. Og jeg vil derfor bruge resultaterne af undersøgelsen i arbejdet med at sikre, at børn og unge på tværs af samfundslag, religion og etnicitet går i skole med hinanden – uden at blive styret af andre. Hvis vi skal nedbryde usunde, religiøse eller etniske gruppedannelser og i stedet opbygge fællesskaber med frihed, er forudsætning nummer ét, at vi færdes de samme steder,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

I undersøgelsen belyses det også, hvordan en række uddannelsesinstitutioner arbejder med at håndtere og forebygge negativ social kontrol og gruppedannelse. Uddannelsesinstitutionerne har gode erfaringer med tiltag inden for fem kategorier:

  • De sociale fællesskaber på skolen, både eleverne i mellem og i lærer-elevrelationen
  • Undervisning i medborgerskab og demokratisk dannelse
  • Socialisering i og på tværs af klasser
  • Nedbrydelse af fordomme og grupperinger
  • Elevernes mestring af eget liv.

FAKTABOKS

Hvad er negativ social kontrol?

Negativ social kontrol handler om styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af kæreste eller retten til at bestemme over egen krop.

Hvad er selvsegregering?

Selvsegregering sker, når grupper aktivt forsøger at afgrænse sig fra andre grupper. Det sker ofte med aktiv brug af bestemte identitetsmarkører som eksempelvis kultur, religion, etnicitet, socioøkonomiske faktorer og/eller andre forhold.

Læs mere om indsatsen på hjemmesiden https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/demokrati-og-medborgerskab og find gode råd, inspiration og materialer på emu.dk til det tidligt forebyggende arbejde mod negativ social kontrol og relaterede problematikker.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på 68 kvalitative interviews med ledelsesrepræsentanter, undervisere, vejledere og elever gennemført på 14 ungdomsuddannelsesinstitutioner i foråret 2019. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er udvalgt, så de repræsenterer gymnasiale uddannelser, SOSU-uddannelser og merkantile uddannelser.

Undersøgelsen viser eksempler på, hvordan negativ social kontrol og selvsegregering kan forekomme og opleves i praksis, og hvordan nogle uddannelsesinstitutioner arbejder med problemfelterne. Resultaterne af undersøgelsen kan således ikke generaliseres til alle ungdomsuddannelsesinstitution.

Læs undersøgelsen her (pdf)

Læs mere om, hvordan man forebygger negativ social kontrol (duu.dk)