Statusredegørelsen samler op på folkeskolens udvikling i skoleåret 2018/19 på baggrund af de nationale mål for folkeskolen og de underliggende resultatmål. Tre af de fire resultatmål baserer sig på landsresultaterne for de obligatoriske nationale test, som nu klar på ministeriets hjemmeside. (se faktaboks nedenfor).

Folkeskoleforligskredsen, som i dag består af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, blev som en del af folkeskolereformen fra 2013 enige om tre nationale mål for folkeskolen:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene er uddybet i fire konkrete resultatmål. Den nye statusredegørelse viser, at folkeskolen endnu ikke har indfriet resultatmålet om, at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

”Jeg har ikke været minister så længe, men jeg og mit parti bærer også et ansvar, og jeg vil lægge mig i selen for, at fagligheden bliver løftet hos børnene. Der har været uro og brugt mange kræfter på forandringer efter folkeskolereformen. Nu skal vi sammen med lærerne og forældrene finde sammen om det, der løfter vores børn fagligt. Fokus har været andre steder. Nu skal vi tilbage til kerneopgaven: børnene skal lære at læse,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Resultaterne af de nationale test for 2019 viser således, at der har været et fald på 1-3 procentpoint i andelen af elever, der opnår gode resultater i læsning på alle fire klassetrin, hvor der anvendes nationale test sammenlignet med sidste skoleår. I læsning har der været tale om en nedadgående tendens i flere år.

”Resultaterne for læsning er stærkt bekymrende. Det er simpelthen ikke i orden, at knap hver tiende elev i 8. klasse klarer sig dårligt i læsning. Her har vi et stort socialt problem, som risikerer at følge de her børn resten af livet – med de negative konsekvenser det får for resten af samfundet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

På grund af de vedvarende udfordringer i læsning tog folkeskoleforligskredsen med aftalen om justeringer af folkeskolereformen af 30. januar 2019 initiativ til at igangsætte en treårig læseindsats i folkeskolen. Indsatsen skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Læs mere om indsatsen her.

Læs statusredegørelsen for folkeskolens udvikling 2018/2019 (pdf)

Læs mere om resultaterne af de nationale test (pdf)

De nationale mål for folkeskolen

Nationale mål

Resultatmål

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

3.1 Elevernes trivsel skal øges.

De nationale test

Eleverne i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre ti obligatoriske nationale test inden for seks forskellige fag og klassetrin. Hvert år offentliggøres et landsresultat, også kaldet den nationale præstationsprofil, der viser, hvordan elever i folkeskolen samlet set har klaret de nationale test.

Der er i skoleåret 2018/2019 gennemført i alt ca. 518.000 obligatoriske test.

Der er nationale test i dansk, læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, i matematik på 3., 6. og 8. klassetrin, i engelsk på 4. og 7. klassetrin og i fysik/kemi på 8. klassetrin. Herudover er der frivillige test i dansk som andetsprog samt geografi og biologi.

Der er igangsat en evaluering af de nationale test, som varetages af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). I forbindelse med evalueringen er der nedsat en rådgivningsgruppe med forskere og praktikere, som skal komme med anbefalinger til det videre arbejde med nationale test. Rådgivningsgruppen forventes at komme med sine anbefalinger i starten af 2020.

Regeringen vil derudover starte et længere forløb om nytænkning af testene med en bred inddragelse af elever og lærere, forældre og skoleledere, kommuner og faglige organisationer, forskere og partierne bag folkeskoleforliget.