Hop til indhold

Regeringen er sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. 

Aftalen kommer i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne fra 2019, som blev indgået den 5. november. 

Aftalen indeholder initiativer for samlet set 2,3 milliarder kroner. Det øger den samlede ramme med omkring 340 millioner kroner i forhold til regeringens udspil. Det betyder, at langt hovedparten af initiativerne i regeringens udspil gennemføres med aftalen, samtidig med at omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne annulleres, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne fortsætter i 2019, og at erhvervsuddannelserne får de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018.

”Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om en omfattende aftale, som skal gøre vejen fra folkeskole til faglært nem og attraktiv for de unge. Vi ønsker at gøre op med automatvalget af ungdomsuddannelse og i stedet lade folkeskoleelever få erfaringer med håndværksfag og indblik i, hvilke muligheder der følger med en faglært uddannelse. Det skal give flere lyst til at gå den vej. Initiativerne i aftalen skal også sikre, at nye elever på erhvervsuddannelser fra første dag møder trygge, attraktive ungemiljøer med faglige udfordringer og stærke traditioner,” siger undervisningsminister Merete Riisager. 

”Det er en god aftale. Vi er særligt tilfredse med, at de planlagte besparelser i 2019 nu bliver fjernet. Men vi er også nødt til at være ærlige. Allerede fra 2020 planlægger regeringen nye nedskæringer. Det fik vi ikke stoppet ved forhandlingsbordet, så det må danskerne stoppe i stemmeboksen”, siger Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet.

”Det er en afgørende aftale for at sikre flere faglærte. Vi har fået afskaffet omprioriteringsbidraget, ligesom vi viderefører regeringen og DFs kvalitetsudviklingspulje til erhvervsuddannelserne. Vi er også glade for udvidet adgang til GF1, samt at uddannelsesparathedsvurderingen ændres, så flere unge ved, at de kan optages på en erhvervsuddannelse. Den faglige stolthed og anerkendelse af dygtige faglærte sætter vi også fokus på med aftalen", siger erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe og skoleordfører Alex Ahrendtsen for Dansk Folkeparti. 

”Danmark kommer til at mangle tusindvis af faglærte i fremtiden, hvis vi ikke gør noget nu. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er i mål med en ambitiøs aftale. Den skal sikre, at endnu flere unge i fremtiden kommer til at uddanne sig til murere, tømrere, SOSU-assistenter og andre vigtige fag. Vi prioriterer både erhvervsskolerne økonomisk – ved at afskaffe omprioriteringsbidraget – og fagligt ved en lang række initiativer. Blandt andet mere praksisfaglighed i folkeskolen, højere kvalitet og attraktive undervisningsmiljøer. Vi har indgået en rigtig god aftale i dag,” siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre. 

”Det har taget lang tid at bokse med regeringen og Dansk Folkeparti om at stoppe besparelserne på erhvervsuddannelserne. Nu bliver besparelserne droppet i 2019. Det er vigtigt for Radikale Venstre, så der er uddannelser med god undervisning og tid til ordentlig feedback tæt på, hvor de unge bor,” siger Lotte Rod, undervisningsordfører for Det Radikale Venstre. 

”Jeg er glad for, at det lykkedes at stoppe nedskæringerne på erhvervsskolerne og få afsat en kvalitetspulje og nogle gode initiativer, der kan styrke erhvervsskolerne. Det er der hårdt brug for. Vi har brug for dygtige faglærte, og det kræver attraktive uddannelser og en folkeskole, der viser at vejen mod en erhvervsuddannelse også er en spændende mulighed for alle unge,” siger Jacob Mark, undervisningsordfører for Socialistisk Folkeparti.

”Vi har brug for, at flere unge har lyst til at vælge erhvervsuddannelserne til. Det kræver, at vi gør uddannelserne mere attraktive, og det tror jeg på, vi gør med aftalen her. Først og fremmest skaber vi stærke ungdomsmiljøer og indfører iværksætteri og virksomhedsstart på uddannelsernes grundforløb. Dernæst signalerer vi til de unge, at uddannelsen er vigtig ved at registrere fravær under praktikperioderne, og så vil vi allerede i folkeskolen vise vigtigheden i de praktiske fag ved at gøre det til et obligatorisk prøvefag. Det kan forhåbentligt give flere unge lyst til at kigge i erhvervsskolernes retning,” siger Brigitte Klintskov Jerkel, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Vi er kommet uset langt med at samtænke alle tilbud til unge. Det er en præstation alle deltagere i forliget kan være stolte af,” siger Henrik Dahl, undervisningsordfører for Liberal Alliance. 

Som led i aftalen vil erhvervsuddannelserne fremover fylde mere i folkeskolerne, så eleverne kan prøve på egen krop, hvad erhvervsuddannelserne tilbyder unge, der både kan bruge hoved og hænder. For eksempel vil erhvervsskolelærere kunne undervise folkeskoleelever, og eleverne skal fremover til prøve i et obligatorisk praktisk/musisk fag for at understrege betydningen af at kunne omsætte viden til praktik. 

Aftalepartierne er også enige om, at 10. klasse skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Derfor vil initiativer i aftalen hjælpe de kommuner, der ønsker at placere deres 10. klassetilbud på erhvervsskoler. 

På erhvervsuddannelserne ønsker partierne at sikre, at nye elever får en god, tryg start på deres uddannelse. Eleverne skal mødes af stærke traditioner med genkendelige symboler, som puster øget liv i den faglige stolthed. Og så vil der være mere tid til fordybelse og afklaring under grundforløbene med det udvidede grundforløb 1 og det nye grundforløb, GF+, for de lidt ældre elever. Som en del af aftalen skal det også være nemmere at bygge en videregående uddannelse oven på en erhvervsuddannelse. Det skal understrege, at en erhvervsuddannelse ikke lukker, men åbner op for mange muligheder.

Udvalgte initiativer i aftalen 

  • Kommunerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
  • Obligatorisk prøve i praktiske/mu­siske valgfag i 8. klasse
  • Etablering af et nationalt program, som bliver retningsgivende for indsatser relateret til valg af ungdomsuddannelser
  • Nedsættelse af en ekspertgruppe, der dels skal komme med anbefalinger til, hvordan introduktionen til ungdomsuddannelserne kan styrkes og kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse, dels anbefale en ny model for rammerne for vurdering af elevernes uddannelsesparathed
  • Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne
  • Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer
  • Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen
  • Udvikling af adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte professionsbacheloruddannelser
  • Landsdækkende indsats for at udvikle og udbrede god praksis om undervisningsmiljøer
  • Øget brug af skolehjem på erhvervsskoler i tyndt befolkede områder
  • Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne
  • Udvidet adgang til grundforløbets 1. del
  • Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever
  • Mulighed for, at praktikvirksomheder og kommende erhvervsuddannelseselever i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn
  • Praktikportalen udvikles til også at understøtte virksomhedernes dialog med skolerne om elevens uddannelsesforløb, fremdrift og resultater
  • Afskaffe kravet om de obligatoriske handlingsplaner for øget gennemførelse, så skolerne får friere rammer til tilrettelæggelsen af den lokale kvalitetsudvikling