Manglende sprogkundskaber og kultursammenstød må ikke være hindringer for børn og unges uddannelsesmuligheder i Danmark. Derfor indeholder regeringens udspil om parallelsamfund en række initiativer på undervisningsområdet. 

”Solide kundskaber, social forståelse og uddannelse er vejen til deltagelse på arbejdsmarkedet og borger i et frit og demokratisk samfund. Men der er alt for stor forskel på de muligheder, danske børn og unge har for at skabe det liv, som de ønsker, og det udgangspunkt, mange indvandrere og efterkommere står med efter grundskolen. Børn risikerer nederlag på nederlag, fordi mange forældre fra migrantmiljøer ikke formår at ruste deres barn fagligt og socialt til skolelivet. Samtidig oplever vi kultursammenstød på ungdomsuddannelser, hvor danske værdier bliver overtrumfet, og fagligheden rammes. Forældrene skal på banen. Med udspillet sætter vi rammerne for, hvad vi forventer af forældrene, så alle børn og unge, der vokser op i Danmark, uanset bopæl og baggrund kan nyde godt af de grundlæggende, danske frihedsrettigheder og de mange muligheder, samfundet tilbyder,” siger undervisningsminister Merete Riisager.   

Regeringen foreslår i sit udspil, at skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra udsatte boligområder, skal sprogteste deres elever for at sikre, at de har tilstrækkelig sproglige forudsætninger til at kunne fortsætte i 1. klasse. Flere undersøgelser peger på, at børn af ikke-vestlig herkomst halter bagefter både før, under og efter grundskolen. Derfor skal indsatsen over for børn i 0. klasse, hvis sprog er mangelfuldt, styrkes på en rækkeudvalgte skoler ved at indføre mere systematisk brug af sprogvurdering, opfølgning i form af sprogstimulering og krav om et basalt sprogniveau for at kunne starte i 1. klasse. Forældre vil undervejs blive tilbudt råd og støtte til at forbedre deres barns sprog for at øge dets muligheder for at fortsætte i 1. klasse uden at gå 0. klasse om. Indsatsen vil i første omgang blive indført som et forsøg.

Derudover vil regeringen gøre det mere enkelt at foretage økonomiske sanktioner, hvis forældrene ikke lever op til deres ansvar i forhold til for eksempel deres børns ulovlige fravær. Forslaget skal gøre det mere klart, hvad der forventes af forældre, og at forældre ikke modtager børne- og ungeydelse uden krav.

Solide kundskaber, social forståelse og uddannelse er vejen til deltagelse på arbejdsmarkedet og borger i et frit og demokratisk samfund.

- Merete Riisager

På gymnasieområdet indeholder regeringens udspil nye fordelingsregler af elever på almene gymnasier, som skal sikre, at der sættes ind, når elevsammensætningen giver faglige og pædagogiske udfordringer. Her vil beslutningskraften i første omgang blive tildelt til dem, der kender udfordringerne og oplever dem tæt på – de lokale fordelingsudvalg. Hvis de ikke formår at løse udfordringen, vil regionsrådet blive involveret, og i sidste instans kan undervisningsministeren træde til. 

Med ændringerne følger også, at gymnasier får mere frihed til at lave særlige profiler til at tiltrække op mod 25 procent af deres elevoptag. Samtidig får gymnasierne bedre betingelser for at bortvise uregerlige elever, der bryder reglerne og bidrager negativt til undervisningen og det sociale liv på skolen. Med forslaget lægger regeringen op til, at gymnasier kan beholde halvdelen af undervisningstaxameteret for en bortvist elev i en periode, mens eleven mister  SU i et kvartal, selv om eleven begynder på en ny uddannelse. 

Initiativer fra parallelsamfundsudspillet på Undervisningsministeriets område

  • Sprogprøve i 0. klasse
  • Styrket forældreansvar med objektive pligter
  • Elevfordeling på de almene gymnasier og bedre mulighed for at blive profilgymnasium
  • Bedre betingelser for at bortvise elev og sanktionere bortvisningen økonomisk
  • Konsekvent indgriben over for skoler med dårlige resultater