Tal og graf opdateret 08.03.2018.

Allerede i 2. klasse er det tydeligt, at elevers boligområde har betydning for, hvordan deres skole klarer sig sammenlignet med andre folkeskoler. En ny analyse viser, at andelen af elever, som er mindre gode læsere, er højere på folkeskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde. Analysen er baseret på resultater fra den nationale test i læsning i 2. klasse. Mens 40 procent falder i kategorien ’mindre gode læsere’ på folkeskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder, gælder det for 23 procent af eleverne på de resterende folkeskoler. Mindre gode læsere betyder, at eleven ved test opnåede enten ikke tilstrækkelig præstation, mangelfuld præstation eller jævn præstation.

”Når vi allerede i 2. klasse kan se markante skel mellem, hvordan eleverne klarer sig på folkeskoler med en større andel elever fra udsatte boligområder sammenlignet med andre folkeskoler, er vi nødt til at gøre noget. Forældrene skal lære at tage ansvaret på sig, så deres børn er klar til at modtage undervisning og indgå i det sociale og faglige fællesskab, når de begynder i 1. klasse. Det er ikke fair, at de er bagud på point fra starten,” siger undervisningsminister Merete Riisager. 

Selv hvis eleverne fordeles efter deres forældres uddannelsesbaggrund, er der stadig forskel på elevernes resultater, alt efter om de går på en folkeskole med mere end 30 procent elever fra udsatte boligområder eller ej. For eksempel er 28 procent af elever med forældre med en videregående uddannelse mindre gode læsere på skoler med mere end 30 procent elever fra udsatte boligområder. For elever på øvrige folkeskoler er det 16 procent. 

Ud af de omkring 1280 folkeskoler i landet, er der på omkring 30 af dem mere end 30 procent elever fra et udsat boligområde. På de skoler er halvdelen af eleverne af udenlandsk herkomst, mens det gælder hver tiende af eleverne på de øvrige folkeskoler. Samlet går 12 procent af alle elever med udenlandsk herkomst på folkeskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde.

 

Figur: Resultaterne i test i dansk læsning i 2. klasse på folkeskolerne fordelt på folkeskoler med mere end 30 procent elever fra udsatte boligområder og øvrige folkeskoler, 2015/2016-2016/2017.

Faktaboks

I analysen betragtes et udsat boligområde, som et boligområde, der har været på infrastrukturlisten mindst én gang inden for de seneste tre år. Infrastrukturlisten omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst to af fem kriterier. 

De fem kriterier er:

  1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

På listen pr. 1. december 2017 er der 52 boligområder. Udsatte boligområder over tre år omfatter 65 boligområder.