Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale om en reform af det forberedende område*.

Initiativerne i aftalen skal ruste flere unge uden uddannelse eller job til at komme godt videre efter grundskolen.

Aftalepartierne er enige om, at en række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der kommer til at vare op til to år. Den nye Forberedende Grunduddannelse skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag er det kun hver fjerde, der starter i et forberedende tilbud, som har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 24 år. FGU’en forankres i statsligt selvejende institutioner, hvor kommunerne bidrager til finansieringen.

”Med aftalen understreger vi, at vi har ambitioner for hver enkelt ung. Vi har ryddet op i junglen af forberedende tilbud og er blevet enige om rammer, der tilsammen skal hjælpe flere unge til at blive chauffør i deres eget liv enten gennem uddannelsessystemet eller varig beskæftigelse. Vi gør det også tydeligt, hvilket ansvar kommunerne har for den unge, ligesom statens ansvar for uddannelsen står klart. Jeg er rigtig glad for, at partierne vil være med til at sikre, at flere unge får bedre muligheder for at komme godt videre efter grundskolen,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Der er tilfredshed med aftalen blandt de øvrige partier i aftalekredsen.

”Det er vigtigt for os, at der nu kommer flere skoler i hele landet, særligt i landdistrikterne. Derudover er vi meget glade for, at unge ordblinde får mere støtte,” siger Annette Lind og Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

”I Dansk Folkeparti har vi under forhandlingerne været optaget af et bredt geografisk udbud af skoler for at sikre nærhed for de unge. Samtidigt har det været vigtigt med fleksibilitet, så man kan lave det rigtige tilbud til den enkelte unge, herunder en fleksibel varighed samt aldersgrænse,” siger Marlene Harpsøe og Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

”For Venstre har det været vigtigt at få ryddet op i mængden af forskellige tilbud, så der nu bliver én indgang for denne gruppe af unge. Nu har vi sat et mål der betyder, at unge kan komme i beskæftigelse eller på en ungdomsuddannelse gennem den nye forberedende grunduddannelse,” siger Anni Matthiesen og Carl Holst, Venstre.

”Det har været et kardinalpunkt for Radikale Venstre, at unge i hele Danmark skal have adgang til den forberedende grunduddannelse. Vi ved, at afstand til uddannelsen er helt afgørende for, at vi får flest muligt med. Særligt udsatte unge er i risiko for at falde fra, hvis uddannelsen ligger for langt væk fra deres bopæl. Derfor er vi meget tilfredse med, at aftalen lægger op til, at der kommer en skoler i hele landet,” siger Marlene Borst Hansen, Det Radikale Venstre.

”For SF har det været et klokkeklart krav, at den skoleydelse som Regeringen slagtede og skar ned på sidste år skulle hæves, og det er vi lykkedes med. Skoleydelsen bliver hævet, der bliver forsørgertillæg, støtte til transport og krav om mad på skolerne til eleverne. Det er en kæmpe sejr for eleverne og for SF,” siger Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

”Med aftalen gør vi det klart, at vi har ambitioner på alle unges vegne. Ikke bare dem, der allerede har fundet sig til rette. Hver enkelt skal blive herre i eget hus, i stand til at tage en uddannelse og opnå varig beskæftigelse. For os har det været særligt vigtigt, at hver enkelt ung nu kun får tildelt en kontaktperson, så man kun har en stærk personlig relation i stedet for at blive kastet rundt i systemet,” siger Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Den Forberedende Grunduddannelse bliver landsdækkende på baggrund af en lokal proces blandt landets kommuner. Aftalepartierne har en forventning om, at den lokale proces tager udgangspunkt i én skole per kommune, dog flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag, og at det ender i omegnen af 90 skoler.

Aftalen rummer også et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødvendige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den sammenhæng skal den unge i målgruppen tildeles én kontaktperson, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller job. Tiltagene skal sikre, at de unge ikke falder mellem to stole i kommunen, og at de unge kan gå ind ad én dør for at få hjælp og vejledning.

Der er aftalt en skoleydelse på FGU, der samtidig er et pædagogisk redskab, da skolerne kan trække i ydelsen, hvis den unge udebliver uden lovlig grund. Ydelsen ligger på et niveau med SU, hvor det ikke kan betale sig for den unge at vælge FGU fra for i stedet at være på uddannelseshjælp. Eleverne får desuden en madordning.

Aftalepartierne er samtidig enige om senere i efteråret at se nærmere på at give kommuner bedre muligheder for at oprette udskolingstilbud, som kan øge de unges interesse for og søgningen til erhvervsuddannelserne.

Aftalen bygger på anbefalinger fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, som med Stefan Hermann i spidsen fremlagde deres anbefalinger den 28. februar 2017. I forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 10. maj 2017 sit politiske udspil ”Tro på dig selv – det gør vi”, som bygger på anbefalingerne fra ekspertgruppen.

For kommentarer fra de enkelte partier kontakt:

  • Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet: 6162 4448
  • Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti: 6162 4503
  • Anni Matthiesen, Venstre: 6162 5172
  • Henrik Dahl, Liberal Alliance: 6162 4573
  • Marlene Borst Hansen, Det Radikale Venstre: 6162 5242
  • Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti: 6162 4593
  • Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti: 3337 4210

*Efter aftalen er indgået, har Alternativet og Enhedslisten også tilsluttet sig den politiske aftale. Dermed bakker alle partier op om reformen.

Udvalgte initiativer i aftalen

  • Forberedende Grunduddannelse er for unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen er en sammenlægning af produktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og erhvervsgrunduddannelse (egu), almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) under 25 år.
  • Alle unge har ret til at få en uddannelsesplan.
  • Job-perspektivet skal være tydeligt i Forberedende Grunduddannelse, som primært forbereder til fortsat erhvervsrettet uddannelse eller beskæftigelse.
  • Omlægning af de kommunale vejlednings- og støttefunktioner, herunder Ungdommens Uddannelse, som fremover vil skulle varetages af en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats, hvor den unge tildeles én kontaktperson.
  • Lokal proces med oprettelse af cirka 90 skoler, hvoraf op mod en tredjedel er institutioner.
  • SPS-ordning i Forberedende Grunduddannelse sikrer unge med ordblindhed og andre funktionsnedsættelser bedre vilkår.
  • En omfattende plan for kompetenceløft og implementering, herunder med kapacitetsopbygning, lokale implementeringsteams og evaluerings- og følgeforskningsprogram, skal sikre kvaliteten på de nye grunduddannelser.
  • Regionale kommunekontaktråd (KKR) skal bidrage til at sikre at uddannelsen bliver landsdækkende.
  • Nye initiativer i udskolingen, der kan bidrage til at flere unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse skal drøftes i folkeskoleforligskredsen inden årets udgang.
    En ny uddannelsespolitisk målsætning bliver, at 90 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Desuden skal andelen af unge, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret i 2030.