En række efteruddannelser har positiv indflydelse på deltagernes løn, beskæftigelse, jobmobilitet eller videre uddannelse. Det viser en ny omfattende effektanalyse af det offentlige efteruddannelsesudbud, som KORA har lavet for Undervisningsministeriet.
Med analysen kan vi komme nærmere, hvilke voksen- og efteruddannelsesindsatser det offentlige har en særlig forpligtelse til at løfte
-Merete Riisager
Analysen er den største analyse, der hidtil er lavet af efteruddannelsesindsatsen både i dansk og international sammenhæng. Analysen er opdelt i ledige og beskæftigede kursister. Resultaterne blandt beskæftigede viser blandt andet, at tværgående og branchespecifikke AMU-kurser har positive effekter for løn og beskæftigelse, mens akademi- og diplomuddannelser har positive effekter for løn, beskæftigelse og faglig mobilitet.
Analysen peger dog også på, at der er stor variation af effekterne, alt efter hvilken type AMU-kursus, der er tale om. For eksempel fører branchekurser og tværgående kurser i gennemsnit til en stigning i månedslønnen på 500-1.000 kroner blandt beskæftigede. Når udgifterne til den type AMU-kurser holdes op imod de samfundsmæssige gevinster, vurderes kurserne at være en god investering for samfundet. Certifikatkurser påvirker derimod hverken løn eller beskæftigelse. Årsagen kan være, at den type kurser oftest er påkrævet for at varetage et job.
Analysen viser, at de AMU-kurser, der påvirker beskæftigedes løn positivt, ikke har nogen eller har meget små effekter i forhold til at skifte job eller jobfunktion. Modsat er der for kurser, som øger jobmobiliteten, generelt ingen positive effekter på lønnen. Det strider umiddelbart med AMU’s målsætning om både at øge kvalifikationerne hos medarbejderen og lette omstillinger på arbejdsmarkedet gennem høj mobilitet. De kurser, der opfylder den ene halvdel af målsætningen, opfylder tilsyneladende ikke den anden halvdel. Årsagen kan være, at kurserne oftest tages med udgangspunkt i den nuværende jobsituation. Men det kan også betyde, at AMU-kurserne giver en større tryghed i ansættelsen for den enkelte medarbejder.
”Med analysen kan vi komme nærmere, hvilke voksen- og efteruddannelsesindsatser det offentlige har en særlig forpligtelse til at løfte – det kan være i forhold til den enkeltes løn, jobmobilitet eller noget helt tredje. Vi har brug for et solidt grundlag, når trepartsforhandlingerne om kort tid går i gang. Det er den her undersøgelse med til at skabe sammen med VEU-ekspertgruppens anbefalinger, som jeg ser frem til at modtage,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Andre resultater fra analysen
- Almen voksenundervisning (avu), hf-enkeltfag og i nogen grad også forberedende voksenundervisning (FVU) motiverer og forbereder til mere uddannelse i det ordinære uddannelsessystem (for eksempel en erhvervs- eller videregående uddannelse) blandt beskæftigede.
Men når de uddannelsesmæssige gevinster holdes op mod de samfundsmæssige udgifter, er udfaldet negativt.
Det skyldes blandt andet, at almen efteruddannelse i gennemsnit fører til et fald i kursisternes beskæftigelse og løn, over de seks år der måles effekter i. - Analyserne på det videregående niveau viser, at diplomkurser resulterer i store løngevinster (i gennemsnit cirka 1.500 kr. om måneden efter to år og cirka 2.000 kr. om måneden efter 4-5 år), og akademikurser har mindre løngevinster (i gennemsnit 400-1.100 kr. om måneden) blandt beskæftigede. Efteruddannelse på akademi- og diplomniveau giver desuden en stor effekt på mobilitet mellem jobniveauer – det vil sige skift til en højere jobfunktion. Begge typer af kurser er en positiv investering, når gevinsterne opgøres i forhold til udgifterne til uddannelserne.
- Analysen af ledige viser, at deltagelsen i VEU på erhvervsrettet og videregående niveau giver positive beskæftigelseseffekter, mens almen VEU i gennemsnit fører til ordinær uddannelse på bekostning af beskæftigelse. Cost-benefit analysen giver dermed også et negativt afkast af almen VEU og positivt afkast af videregående VEU, mens deltagelsen i AMU-kurser lander på omkring 0 kr.
Om analysen
Undersøgelsen lavet af KORA ser på effekter for personer, der i 3. kvartal 2011 påbegyndte et VEU-kursus, enten på almen, erhvervsrettet eller videregående niveau. For det almene og videregående niveau er der lavet supplerende analyser tilbage til 2008.
Analysen undersøger effekter på individniveau og på samfundsniveau (cost-benefit-analyser) og er opdelt i beskæftigede og ledige kursister. Der måles på en følgende effekter: løn, beskæftigelse, sygefravær, branchemobilitet samt faglig mobilitet horisontalt og vertikalt.