Hop til indhold

Hidtil har der øverst på aftaleoversigten været informationer om uddannelsesforløb, som mangler elevtype eller uddannelsesvej. Fremover findes denne information under det nye menupunkt ”Adviser”.

I lighed med flere øvrige sider på Lærepladsen.dk kan der under "Adviser" filtreres i de viste resultatet. På denne side kan der filtreres på fritekst, uddannelse og type af advisering.

Indtil videre findes følgende typer af advisering:

  • Der mangler indberetning af elevtype
  • Uddannelsesforløb mangler elevtype
  • Uddannelsesaftale mangler elevtype
  • Uddannelsesforløb mangler uddannelsesvej
  • Afsluttet lærepladsforhold mangler afslutningsgrund.

Det er vigtigt, at oplysningerne bliver registreret, blandt andet af hensyn til, at virksomheder kan få udbetalt refusion, at ministeriets statistikker over udlærte elever er korrekt, og at skolen får lærepladstaxameter via præmietrækket. Når de manglende registreringer er foretaget, forsvinder adviseringen med det samme. Adviseringer, der handler om manglende indberetning, er afhængige af, at det studieadministrative system indberetter til Lærepladsen.dk. Data findes i Lærepladsen.dk, dagen efter indberetningen er foretaget.

Oversigten med adviseringer er en beta-version, som vi håber, er med til at understøtte korrekte registreringer. Det betyder, at det er en første version, som forventes udvidet med flere typer af adviseringer og forbedret på baggrund af erfaringer og prioriteringer. De registreringer der foretages, gemmes naturligvis.

Kendte fejl

  • Der kan dannes advisering om manglende registreringer, som skolen ikke kan rette op på, fordi aftalen er slettet
  • Der kan dannes advisering om manglende registrering af uddannelsesvej på skoleoplæring.

Begge kendte fejl forventes løst snarest.

Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring