Når der registreres en uddannelsesaftale på en uddannelsesversion, som kræver en elevtype, er det vigtigt at vælge korrekt elevtype på uddannelsesforløbet. Hvis der mangler elevtype på uddannelsesforløb, går de tilhørende uddannelsesaftaler på fejl hos AUB.
Valg af elevtyper sker på et uddannelsesforløb:
- Gå til siden med elevoverblik
- Åben uddannelsesforløb
- Klik på "Rediger" under overskriften "Elevtype"
- Vælg de relevante elevtyper. De viste elevtyper kommer fra skolers indberetninger til Lærepladsen.dk samt fra registreringer på lærepladsforhold i EASY-P.
Det vigtigste er at vælge elevtype med elevtypeperiode, der er gældende fra aftales start.
Ændret elevtype hentes automatisk af AUB, typisk indenfor et døgn.
Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring