Foranlediget af henvendelser præciseres, at administration af søgende elever fortsat sker i EASY-P indtil EASY-P er udfaset. Den fortsatte administration i EASY-P skyldes bl.a., at oplysningerne indgår i lærepladsstatistikken, som Børne- og Undervisningsministeriet publicerer hver måned. Det er i den forbindelse vigtigt, at skolerne er opmærksomme på:
- at der kan være elever med status ”søgende” i EASY-P, selvom de ikke fremgår af elevoversigten i Lærepladsen.dk
- at det ikke fremgår af EASY-P, om elever med status ”søgende” har fået en uddannelsesaftale. Derfor skal skolerne forsat tage stilling til, om en elev skal registreres som ”ikke-søgende” i EASY-P, når der registreres en uddannelsesaftale i Lærepladsen.dk
- at registrering af kontaktkoder på elever ligeledes fortsætter uændret i EASY-P
STIL er bevidst om, at det er en ressourcekrævende opgave for skolerne og arbejder på, at overgangsperioden bliver så kort som mulig.
Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring