Hop til indhold

Styrelsen for It og Læring idriftsatte i efteråret 2021 den nye løsning til at indgå uddannelsesaftaler på Lærepladsen.dk. Løsningen er løbende blevet forbedret på baggrund af feedback fra brugerne, og antallet af uddannelsesaftaler, der blev indgået via Lærepladsen.dk var i maj 2022 steget til 38 procent.

Tiden er derfor kommet til at lukke for adgangen til den gamle løsning, som er den sidste del af Elevplan. Lukningen sker den 30. juni 2022.

Underskrevne digitale uddannelsesaftaler indgået i Elevplan, vil efterfølgende automatisk blive flyttet fra Elevplan til Lærepladsen.dk, hvor aftalerne vil kunne findes sammen med skolernes/virksomhedernes øvrige uddannelsesaftaler. For uddannelsesaftaler, der er indgået via Elevplan, vil der være en tydelig markering, der viser, at aftalen er overført fra Elevplan.

Skoler og virksomheder skal ikke foretage sig noget i forbindelse med flytningen af aftalerne. Når de igen er tilgængelige via Lærepladsen.dk vil der blive orienteret via Admsys.

Med venlig hilsen

Styrelsen for It og Læring