I EASY-P er der fortsat et mindre antal læresteder uden P-nr., hvorpå der er registreret uddannelsesaftaler.
Virksomheder kan ikke se deres elever, skoleophold og fravær, hvis uddannelsesaftalen i EASY-P er registreret på et lærested uden P-nr.
På EASY-P Værktøjsside under Værktøjer -> Udtræk fra EASY-P kan rep13 ”Læresteder uden p-nummer, men med aktive godkendelser og aftaler” benyttes til at få vist, hvilke læresteder uden p-nr. skolen har registreret aftaler på.
Rapporten kan også benyttes af faglige udvalg til fremsøgning af læresteder uden p-nr. med godkendelser fra eget fagligt udvalg/paraply.
For at virksomhederne kan få vist deres elever i Praktikpladsen.dk, skal de oprette en produktionsenhed i virk.dk, der matcher det lærested, som aftalerne er registreret på i EASY-P. Der kan gå 2-3 uger fra virksomheden har oprettet p-nr., til de kan se deres elever i Praktikpladsen.dk.
Hvis virksomheden ikke kan oprette en p-enhed på det aktuelle lærested, bedes skolen indmelde en supportsag til EASY-P, med oplysning om
- CVR-nr. og løbenummer på det pågældende lærested
- årsag til at p-nr. ikke kan oprettes
- behovet for at have det pågældende lærested uden p-nr.
Hvis virksomheden ønsker at flytte eleven/aftalen til et andet lærested med p-nr., som ligger på en anden adresse end den adresse, der blev angivet i forbindelse med uddannelsesaftalens indgåelse, skal virksomheden udfylde tillæg til uddannelsesaftalen, hvor det nye lærested angives.
Hvis virksomheden har et lærested med p-nr., der er på samme adresse OG har samme AER-lønnr. som lærestedet uden p-nr. hvor aftalen pt. er registreret, kan STIL være behjælpelig med at flytte aftalerne, under forudsætning af at der på arbejdsstedet med p-nr. er oprettet en godkendelse med uddannelse, version og speciale, der matcher uddannelsesaftalen.
Indmeld da en supportsag til EASY-P med angivelse af:
- CVR-nr.
- EASY-P løbenummer på lærested, hvor aftalen skal flyttes fra
- P-nr. på lærested hvor aftalen skal flyttes til
- Uddannelse, version og speciale
- Cpr. nr.
Venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring