Dagtilbud

Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner træder i kraft 1. januar 2024.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvordan optagelse af fordrevne børn fra Ukraine i dagtilbud skal indgå i relation til opgørelse af normeringer.

Ja, fordrevne børn fra Ukraine med lovligt opholdssted i Danmark (fx ukrainere med ophold efter særloven) er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti.

Ja, fordrevne børn fra Ukraine er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti på lige vilkår med øvrige børn i Danmark.

Ukrainere med ophold efter særlov om midlertidig opholdstilladelse har ret til at få deres børn i dagtilbud. Kommunen skal anvise plads til børnene i et dagtilbud efter de gældende regler i dagtilbudsloven, såfremt forældrene har skrevet barnet op til en plads.

Forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til at få deres børn i dagtilbud.

Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til tre måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl. Derfor vil de ikke have adgang til dagtilbud. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om forældre har et opholdssted, der giver ret til dagtilbud.

Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at personer fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen kan bl.a. være udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter særloven.

Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i et dagtilbud til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.

Nej. Børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), er med lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om obligatorisk læringstilbud.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler om obligatorisk læringstilbud. 

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Nej. Børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), og som ikke er optaget i et dagtilbud, er i medfør af reglerne i lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om optagelse i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Børn med ophold efter særloven, der ikke går i dagtilbud, skal tilbydes sprogstimulering på baggrund af sprogvurderingen og deres behov - medmindre kommunen i medfør af reglerne i lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine har truffet afgørelse om, at det pågældende barn ikke skal have foretaget en sprogvurdering.

For tosprogede børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for 30-timers sprogstimuleringstilbud, som følger af dagtilbudsloven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan dagtilbuddene skal håndtere børn, der ikke kan tale dansk, så børnene oplever en tryg hverdag i dagtilbuddet med mulighed for at indgå i børnefællesskaberne.

Det er den enkelte kommune, der på baggrund af en konkret individuel vurdering beslutter, om et barn med ophold efter særloven, der er optaget i et dagtilbud samt et barn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering, som følger af dagtilbuds-loven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025. 

Med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine, er der trådt nye midlertidige regler i kraft på dagtilbudsområdet, der vedrører børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Det er efter de nye regler den enkelte kommune, der på baggrund af en konkret individuel vurdering beslutter, om et barn med ophold efter særloven, der er optaget i et dagtilbud, samt et barn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.

I vurderingen af, hvorvidt barnet skal have foretaget en sprogvurdering, kan der lægges vægt på, at det kan være bedst for barnet, at barnet ikke med det samme skal have foretaget en vurdering af dets danske sprog og herefter mødes af krav om dansk sprogstimulering, men at det henset til den særlige situation og ud fra en konkret vurdering kan være vigtigere, at barnet får den fornødne tid og ro til at finde sig til rette i Danmark.

Hvis kommunen beslutter, at et barn, der ikke er optaget i dagtilbud, ikke skal have foretaget en sprogvurdering, skal kommunen gøre forældrene opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud.

For børn med ophold efter særloven, der ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor kommunen i medfør af lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine har besluttet, at barnet ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3 års alderen, vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, om barnet på et senere tidspunkt inden skolestart skal have foretaget en sprogvurdering af barnets danske sprog.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering, som følger af dagtilbuds-loven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025. 

Der er ikke ændret i reglerne om indhentelse af børneattester. Der vil derfor fortsat skulle indhentes børneattester ved ansættelse af personale i dagtilbud og skoler m.v. – også selvom vedkommende er ankommet til Danmark for nyligt.

Efter indhentelse af børneattesten, er det op til den enkelte institution eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at ansætte den pågældende person.

Ukrainere med ophold efter særlov om midlertidig opholdstilladelse har ret til at få deres børn i dagtilbud. Kommunen skal anvise plads til børnene i et dagtilbud efter de gældende regler i dagtilbudsloven, såfremt forældrene har skrevet barnet op til en plads.

Forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til at få deres børn i dagtilbud.

Ved vurderingen af, om forældrene har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage fast bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer på turistvisum vil som udgangspunkt kunne være i Danmark op til tre måneder uden folkeregisteradresse eller hensigt om at tage fast bopæl. Derfor vil de ikke have adgang til dagtilbud. Det er kommunen, der på baggrund af en konkret vurdering afgør, om forældre har et opholdssted, der giver ret til dagtilbud.

Det er ministeriets vurdering, at situationen i Ukraine kan give anledning til, at personer fra Ukraine, som har lovligt turistophold i Danmark, kan anses for at have opholdssted i Danmark. Årsagen kan bl.a. være udsigten til, at de forventes at overgå til et længerevarende opholdsgrundlag efter særloven.

Kommunen opfordres i forbindelse med indskrivning af et barn fra Ukraine i et dagtilbud til at bede forældrene om at oplyse, hvorvidt de enten har ansøgt eller agter at ansøge om opholdstilladelse efter særloven samt til at oplyse forældrene om rettigheder forbundet hermed.

Ja, fordrevne børn fra Ukraine med lovligt opholdssted i Danmark (fx ukrainere med ophold efter særloven) er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti.

Med særloven er der indført en lempelse af pasningsgarantien, som betyder, at kommunerne i helt særlige tilfælde ikke bliver økonomisk sanktioneret, hvis kommunen ikke kan overholde de frister, som følger af pasningsgarantien. Det kan alene ske i helt særlige tilfælde og under forudsætning af, at:

1. kommunen inden for yderligere 2 måneder kan anvise en plads til barnet, og 
2. den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn fra Ukraine, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. 

Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og vil kun kunne finde anvendelse i helt særlige tilfælde, hvor en kommune modtager et betydeligt antal børn fra Ukraine, og hvor kommunen kan dokumentere, at det er modtagelsen af den pågældende børnegruppe, der har medført, at kommunen ikke kan overholde pasningsgarantien i en kortere periode. 

Det vil ligeledes være et krav, at kommunen inden for yderligere to måneder kan anvise en plads til barnet. Det er ikke et krav, at kommunen skal indsende dokumentation herfor til Børne- og Undervisningsministeriet. 

Kommunen skal ved brud på pasningsgarantien fortsat og uændret, som det gælder i dag enten: 

1. dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, 
2. dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, eller 
3. give til skud til privat pasning eller tilskud til pasning af egne børn, 

for de forældre, som ikke kan få en plads til deres barn inden for de frister, der gælder. 

Der er ikke krav om, at kommunen skal modtage et bestemt antal børn, før bestemmelsen kan finde anvendelse, idet det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange børn den pågældende kommune vil kunne modtage før, at det medfører et ekstraordinært pres på pasningsgarantien i kommunen. 

Det vil være den enkelte kommune, der skal foretage en vurdering af, hvorvidt der i kommunen forelægger helt særlige tilfælde, som betyder, at bestemmelsen kan finde anvendelse.

Ja, fordrevne børn fra Ukraine er omfattet af de gældende regler i dagtilbudsloven, herunder regler om pasningsgaranti på lige vilkår med øvrige børn i Danmark.

Dagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling gælder for børn fra Ukraine, som er optaget i et dagtilbud. 

Ukrainske børn kan ikke indskrives uden betalingskrav. 

De pågældende forældre har ret til et økonomisk fripladstilskud med henblik på nedsættelse eller bortfald af forældrebetaling, hvis forældrene opfylder betingelserne i dagtilbudsloven herfor.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan dagtilbuddene skal håndtere børn, der ikke kan tale dansk, så børnene oplever en tryg hverdag i dagtilbuddet med mulighed for at indgå i børnefællesskaberne.

Det er den enkelte kommune, der på baggrund af en konkret individuel vurdering beslutter, om et barn med ophold efter særloven, der er optaget i et dagtilbud samt et barn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering, som følger af dagtilbuds-loven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025. 

En forvaltningsmyndighed i almindelighed må sikre, at den er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge i forhold til sager inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Det gælder generelt og ikke kun, hvor der i særlovgivningen eller en international konvention er pligt til tolkebistand.

Med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine, er der trådt nye midlertidige regler i kraft på dagtilbudsområdet, der vedrører børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Det er efter de nye regler den enkelte kommune, der på baggrund af en konkret individuel vurdering beslutter, om et barn med ophold efter særloven, der er optaget i et dagtilbud, samt et barn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal have foretaget en vurdering af deres danske sprog.

I vurderingen af, hvorvidt barnet skal have foretaget en sprogvurdering, kan der lægges vægt på, at det kan være bedst for barnet, at barnet ikke med det samme skal have foretaget en vurdering af dets danske sprog og herefter mødes af krav om dansk sprogstimulering, men at det henset til den særlige situation og ud fra en konkret vurdering kan være vigtigere, at barnet får den fornødne tid og ro til at finde sig til rette i Danmark.

Hvis kommunen beslutter, at et barn, der ikke er optaget i dagtilbud, ikke skal have foretaget en sprogvurdering, skal kommunen gøre forældrene opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud.

For børn med ophold efter særloven, der ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor kommunen i medfør af lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine har besluttet, at barnet ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3 års alderen, vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, om barnet på et senere tidspunkt inden skolestart skal have foretaget en sprogvurdering af barnets danske sprog.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for sprogvurdering og sprogstimulering, som følger af dagtilbuds-loven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025. 

Nej. Børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), og som ikke er optaget i et dagtilbud, er i medfør af reglerne i lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om optagelse i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Børn med ophold efter særloven, der ikke går i dagtilbud, skal tilbydes sprogstimulering på baggrund af sprogvurderingen og deres behov - medmindre kommunen i medfør af reglerne i lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine har truffet afgørelse om, at det pågældende barn ikke skal have foretaget en sprogvurdering.

For tosprogede børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler for 30-timers sprogstimuleringstilbud, som følger af dagtilbudsloven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner træder i kraft 1. januar 2024.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvordan optagelse af fordrevne børn fra Ukraine i dagtilbud skal indgå i relation til opgørelse af normeringer.

Nej. Børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), er med lov om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om obligatorisk læringstilbud.

For børn, der ikke har ophold efter særloven, gælder de almindelige regler om obligatorisk læringstilbud. 

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Der er ikke ændret i reglerne om indhentelse af børneattester. Der vil derfor fortsat skulle indhentes børneattester ved ansættelse af personale i dagtilbud og skoler m.v. – også selvom vedkommende er ankommet til Danmark for nyligt.

Efter indhentelse af børneattesten, er det op til den enkelte institution eller kommunen at træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at ansætte den pågældende person.

Ja. Kommunerne har med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine mulighed for at etablere særtilbud i form af et dagtilbud, hvor alle pladser i særtilbuddet er forbeholdt børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven).

Særtilbud i form af et dagtilbud er i udgangspunktet omfattet af dagtilbudslovens regler, herunder dagtilbudslovens formålsbestemmelse, regler om støtte til børn, sund frokost, adgang til forældrebestyrelse mv. Kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i et særtilbud skal også følge de gældende regler herom i dagtilbudsloven.

På særlige områder gælder der andre regler i særtilbud i form af et dagtilbud, end der gælder for almene dagtilbud:

• Hovedsproget i et særtilbud i form af et dagtilbud kan være ukrainsk med henblik på at skabe mest mulig tryghed for børnene og understøtte og udvikle børnenes ukrainske sprog.
• Særtilbuddene skal introducere de fordrevne børn fra Ukraine til det danske sprog, så børnene stifter bekendtskab med det danske sprog og dermed får lyst til f.eks. at lege og være sammen med andre børn, og voksne, der taler dansk.
• Børn i særtilbud i form af et dagtilbud er ikke omfattet af reglerne om dansk sprogvurdering og sprogstimulering.
• Særtilbud i form af et dagtilbud skal arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse med udgangspunkt i det lov-fastsatte pædagogiske grundlag, som efter gældende regler i dagtilbudsloven er fundamentet for arbejdet med den pædagogiske læreplan og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud i Danmark.
• Private leverandører, der driver eller ønsker at drive en selvejende eller udliciteret daginstitution eller en privat dagpleje som et særtilbud, har mulighed for at indgå aftale med kommunen herom, såfremt den private leverandør og kommunen ønsker det.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Ja. Kommunerne har med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine fået mulighed for at tilbyde befordring af børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven) fra familiens hjem eller dettes nærhed og til et dagtilbud eller særtilbud i form af et dagtilbud og omvendt.

Reglerne om befordring omfatter kun børn, der har ophold efter særloven.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025. 

Ja. Kommunerne kan med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine beslutte at give tilladelse til, at der kan tales ukrainsk i private pasningsordninger, hvor der er indgået aftale om pasning af børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven).

Kommunen har mulighed for at give tilskud til privat pasning til brug for en privat pasningsordning, hvori der tales ukrainsk, til en anden aldersgruppe end den, som kommunen i medfør af dagtilbudsloven kan have fastsat for tilskud til privat pasning.

Det betyder, at kommunen kan give forældre fra Ukraine eller andre personer mulighed for at oprette en privat pasningsordning, hvor fordrevne forældre med børn, der har ophold efter særloven kan få passet deres børn, hvis de ønsker det.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.

Ja. Kommuner, der tilbyder tilskud til pasning af egne børn, kan med loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine beslutte at give forældre, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som ønsker det, et tilskud til pasning af egne børn efter betingelser nedenfor.

Forældre fra Ukraine skal opfylde betingelser for modtagelse af tilskud til pasning af egne børn i dagtilbudslovens § 87, med undtagelse af kravet om tilstrækkelige danskkundskaber og kravet om, at man skal have opholdt i Danmark syv ud af de seneste otte år.

Loven om særlige pasnings- og undervisningstilbud til fordrevne børn og unge fra Ukraine ophæves som udgangspunkt den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren vil efter nærmere regler og efter aftale med aftalekredsen kunne forlænge loven til senest den 17. marts 2025.