Denne side henvender sig primært til specialundervisning for voksne.

Vi opdaterer løbende siden med spørgsmål & svar på ofte stillede spørgsmål om situationen. Det er vigtigt at holde sig opdateret her på siden, da svarene kan ændre sig i takt med at situationen udvikler sig.

Genåbning

Der åbnes for al undervisning efter reglerne om specialundervisning for voksne fra d. 27 maj.

Undervisningen er omfattet af reglerne om nødundervisning, og skolerne skal tage sundhedsmæssige hensyn i organiseringen af undervisning for at undgå smittespredning. Skolerne kan f.eks. gøre brug af forskudte mødetidspunkter og pauser. Undervisningen kan i den forbindelse også finde sted uden for skolen, f.eks. i naturen eller i lokaler andre steder.

For al genåbning gælder, at dette skal ske i takt med, at dette vurderes forsvarligt i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Specialundervisning for voksne åbnes i det omfang, undervisningen kræver fysisk fremmøde.

Sidst opdateret: 21. maj 2020