Hop til indhold

Kvalitetsrapporter er kritiseret for at være for bureaukratiske. De afskaffes derfor og erstattes af en ny ramme for kommunens og skolens dialog og samarbejde om udvikling af skolen, som tager udgangspunkt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt.

Den nye ramme består af skoleudviklingssamtaler, der skal gennemføres minimum en gang årligt. Det er intentionen, at der med afskaffelsen af kvalitetsrapporten og indførelsen af skoleudviklingssamtaler skal være mindre bureaukrati og styring - og mere dialog og pædagogisk udvikling. Med fokus på dialog og samarbejde om relevante indsatser, frem for fokus på afrapportering og skriftlig dokumentation, gives bedre muligheder for at arbejde med indsatsområder, der styrker kvalitetsarbejdet på skolerne og i kommunen.

Skoleudviklingssamtalen tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af test i dansk (læsning) og matematik samt anden relevant viden om skolevæsenet. Sammen om skolen er inviteret til at give forslag til den konkrete udmøntning.

Læs vejledningen til skoleudviklingssamtalen(PDF)

Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer

Opfølgningen over for kommuner og skoler, der ikke løfter deres elever nok styrkes. Kommunalbestyrelserne skal følge op på flere skoler end i dag, og der skal tidligt fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet. Sammen om skolen er inviteret til at give forslag til konkretisering af de nærmere rammer konkretiseres ud fra nedenstående pejlemærker:

  • Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder en udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet, som forventes at omfatte op til 10 procent af skolerne, inklusiv skoler i tilsyn. Kommunalbestyrelserne får besked om, at de skal forbedre skolernes resultater, og kommunalbestyrelsen udarbejder en udviklingsplan for, hvordan det skal ske på den enkelte skole.
  • Skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer, der peger på, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Det kan eksempelvis være skolernes løfteevne, bekymrende mistrivsel og elevfravær.
  • Kommunalbestyrelserne forventes at anvende udviklingsplaner i deres opfølgende skoleudviklingssamtale med skoler på udviklingslisten.
  • Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, udtages skolerne som hidtil direkte til tilsyn. Skoler, der over flere år fremgår på udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til tilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.
  • For skoler med vedvarende dårlig kvalitet, hvor der ikke sker forbedringer, kan børne- og undervisningsministeren som i dag pålægge kommunalbestyrelserne mere vidtgående tiltag. Det kan eksempelvis være at udarbejde en handlingsplan inklusiv eventuelt pålæg af konkrete tiltag og i sidste ende lukke skolen.

Børne- og Undervisningsministeriet sætter desuden i 2023 en undersøgelse i gang af de skoler, der klarer sig bedst og de bagvedliggende årsager. Undersøgelsens resultater skal bidrage til inspiration for andre skoler.

 

Sidst opdateret: 7. september 2022