Hop til indhold

Grafisk opsætning af optagelsesprocessen (pdf)

1. Regionerne og ministeriet sætter rammerne for hvert gymnasiums optag

Regionerne tager stilling til, hvor mange elever hvert gymnasium skal have (i en overgangsperiode, de første tre år, varetages dette af ministeriet)

Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter antal af pladser på landsplan og for hver region. Regionen fastsætter så, hvor mange nye elever hvert gymnasium må optage, det vil sige gymnasiets kapacitet. Det melder de ind til Børne- og Undervisningsministeriet. Alle fire gymnasiale uddannelser, stx, hhx, htx samt toårig hf er omfattet af elevfordelingsmodellen.

Ministeriet udpeger de beregningstekniske zoner, hvor fordelingen også skal ske efter forældrebaggrund (disse kaldes ’fordelingszoner’)

Børne- og Undervisningsministeriet kortlægger hvor i Danmark, der er en særlig ubalanceret elevsammensætning. På gymnasier beliggende i disse fordelingszoner skal ansøgerne blandes, så der sikres en mere balanceret elevsammensætning ift. forældrebaggrund (målt på forældrenes indkomst).

2. De kommende elever sender deres ansøgning

Ansøger får information om fordelingskriterierne på gymnasierne

Ansøgerne informeres om, hvilke fordelingskriterier der bruges i tildelingen af pladser til de enkelte gymnasier. Ansøgeren ved derfor, om hun søger gymnasier, hvor forældrebaggrund og transporttid mv. har betydning for, hvor hun tildeles en plads.

Ansøger sender sin ansøgning

Ansøgeren indtaster sine uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge på www.optagelse.dk. Forældrene underskriver digitalt. Børne- og Undervisningsministeriet samler ansøgningerne. 

3. Et centralt it-værktøj samt regionerne fordeler ansøgerne til gymnasierne

På de udpegede gymnasier i fordelingszoner fordeler it-værktøjet efter elevernes ønsker og sikrer samtidig en blandet elevsammensætningen ift. forældrebaggrund

Pladserne på gymnasier i fordelingszoner reserveres til ansøgere inden for tre forskellige forældreindkomstniveauer. Er der i forhold til gymnasiets kapacitet (antal pladser) for mange ansøgere på samme indkomstniveau, trækkes der lod om pladserne. Ingen får imod sit ønske mere end 60 minutters transporttid til gymnasiet.

På alle andre gymnasier fordeler it-værktøjet efter ansøgerens ønsker og transporttid

Det vil for eksempel sige, at Hannah, der har 10 minutter til gymnasiet, vil få pladsen frem for Peter, der har 40 minutter, hvis de har ønsket gymnasiet på samme prioritet, og der ikke er plads til alle ansøgere på gymnasiet. Har de samme prioritet og lige lang transporttid, trækker it-værktøjet lod. Ingen får imod sit ønske mere end 60 minutters transporttid til gymnasiet.

Ansøgerens ønsker vægtes højt i fordelingen

En ansøger, der har ønsket et gymnasium som 1. prioritet, vil som udgangspunkt få pladsen frem for en ansøger, der har ønsket det som sin 2. prioritet 

Får man ikke en plads på en af sine prioriteter, får man plads på et alternativt gymnasium på samme uddannelse som sin 1. prioritet inden for maksimalt 60 minutters transporttid.

Nogle ansøgere fordeles af regionerne på en anden måde

I de tilfælde, hvor en ansøger ikke kan få tildelt en ledig plads inden for den maksimale transporttid af det centrale it-værktøj, finder regionerne en plads til ansøgeren.

Desuden vil nogle ansøgere, for eksempel Team Danmark-elever eller elever med handicap, kunne komme foran i køen til bestemte gymnasier.

 
 

 

Sidst opdateret: 22. juli 2021