Nedenstående holdninger tilhører alene taleren og er således ikke nødvendigvis et udtryk for ministerens eller ministeriets generelle holdning.
"Jeg er CEO og ejer af et lokalt firma, der fremstiller tanktrailere. Disse trailere – de fleste af dem – bruges til at transportere flydende gødning, det vil sige ekskrementer fra køer og grise.
Over de sidste ti år er mit firma vokset fra 120 til 320 medarbejdere. Denne vækst skyldes i høj grad det stigende antal biogasanlæg i Europa, som primært kører på flydende gødning.
Jeg ved ikke, hvor bekendte I er med biogas, men det er faktisk en vigtig del af Europas fremtid. Hvorfor? Fordi biogas løser flere problemer:
- Det erstatter importeret gas – hovedsageligt fra Rusland, men også fra USA – og bidrager dermed til vores energiuafhængighed.
- Det reducerer CO₂-udledningen.
- Det udnytter forskellige typer biologisk affald på en god måde.
Så ja, biogas er vigtigt. Og de trailere, vi producerer, er essentielle for dets produktion. For at bygge disse trailere har vi brug for mange dygtige fagfolk.
Derfor støtter jeg fuldt ud udtalelsen fra Poul Nyrup Rasmussen, formand for EuroSkills 2025, når han siger: “Dygtige fagfolk er nøglen til Europas fremtid.”
Jeg går ud fra, at I alle er enige. Men jeg er ikke sikker på, at den almindelige befolkning er det. Hvis du spurgte en tilfældig person på gaden: “Hvad er nøglen til Europas fremtid?” – Jeg ville blive overrasket, hvis de svarede “dygtige fagfolk.” Mere sandsynligt ville de svare “kunstig intelligens”.
Der er en enorm hype omkring AI lige nu. Før dette havde vi lignende hype om 3D-print, Google Glasses, disruption, automatisering og digitalisering. Men i dag handler alt om AI. Det siges, at det vil overtage verden.
Jeg mener, at AI er stærkt overvurderet. Det er et dristigt udsagn, det ved jeg. Men her er, hvordan jeg nåede frem til den konklusion: Jeg spurgte ChatGPT—
“Kære ChatGPT, kan du venligst producere en helt ny tanktrailer til at transportere flydende gødning? Tank i rustfrit stål, aluminiumsfælge, to centrifugalpumper.”
Det kunne den ikke.
Min pointe er: verden er stadig fysisk. Men hvis du følger nyhederne og den offentlige debat, får du måske indtryk af, at AI kan gøre alt.
I en sådan kontekst, hvordan kan vi forvente, at unge mennesker vælger karrierer som mekanikere, svejsere, tømrere eller murere?
I er her i dag for at diskutere, hvordan man kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Jeg mener, at det ikke er nok kun at gøre skolerne mere appellerende. Vi skal også ændre, hvordan vi taler om teknologi, uddannelse og håndværk.
Det er min første pointe i dag: Lad os konsekvent minde den yngre generation om, hvor vigtige praktiske færdigheder er. AI vil ikke gøre arbejdet.
Men at tale er ikke nok. Børn skal også prøve kræfter med praktiske opgaver. De skal forstå, hvordan et praktisk liv og en praktisk uddannelse ser ud.
Lad mig nævne et nyt initiativ fra den danske regering. I kender det måske allerede, men jeg vil kort forklare det: Fra dette skoleår kan elever kombinere de sidste to år af folkeskolen med praktiske arbejdsdage i en virksomhed. Det giver børn med talent for praktisk arbejde mulighed for at begynde på den vej to år tidligere. De vil ikke spilde tid på fag, de aldrig vil mestre eller kommer til at bruge. Tilbuddet kaldes for ”Juniormesterlære”.
Jeg værdsætter virkelig dette initiativ. Den erhvervsskole, vi samarbejder med, fortalte mig, at de sjældent modtager nye elever, der har arbejdet med motorer eller værktøj derhjemme. De kaldte før disse børn “traktorknægte,” fordi de ofte kom fra landet. I dag bliver børn sjældent introduceret til håndværk derhjemme. Så skolerne skal tage den rolle – og juniormesterlære er en måde at gøre det på.
Det er også blevet mere almindeligt, at skolebørn besøger erhvervsskoler for at se, hvad de laver. Forleden besøgte min 14-årige søn vores lokale erhvervsskole. Han kom hjem og viste stolt en lysestage, han havde lavet med en hydraulisk presse. Da jeg var hans alder, ville det ikke være sket – sandsynligvis fordi jeg allerede var bekendt med håndværk fra at vokse op på en gård.
Men både juniormesterlære og besøg på erhvervsskoler står overfor en stor udfordring: Danske arbejdsmiljøregler begrænser i høj grad, hvad børn må prøve. Besøgene på tekniske erhvervsskoler ender ofte med at blive “sodavandbesøg”, hvor det eneste, børn får lov til at gøre, er at drikke en sodavand. (Ærligt talt er jeg ikke engang sikker på, erhvervsskolen fulgte reglerne, da de lod min søn lave lysestagen, jeg nævnte tidligere.)
Juniormesterlære er derfor heller ikke mulig i min virksomhed. Vi arbejder med stål, svejsning, CNC-maskiner og andet udstyr, som 14-årige ikke må bruge.
Så hvis vi vil introducere børn til håndværk og erhvervsuddannelser, er vi nødt til at slække på arbejdsmiljøreglerne. Men det er svært. I Danmark går tendensen i hvert fald i den modsatte retning: Sikkerhedsreglerne bliver strengere og straffen ved ulykker stiger.
Hvad er mere farligt – at slå sine fingre eller at bingewatche YouTube Shorts?
Min pointe er: Hvis vi ikke introducerer børn til praktiske færdigheder, vil de bruge deres tid på YouTube, TikTok eller Facebook.
Det er mit andet punkt i dag: Vi skal ikke overbeskytte vores børn mod fysiske risici, mens vi forsømmer de digitale.
Jeg har også en tredje pointe. Det er lidt mere provokerende.
Europæiske regeringer er optaget af den stigende mangel på dygtige faglærte. Mange implementerer reformer for at fremme erhvervsuddannelserne. Jeg støtter fuldt ud de ambitioner.
Men jeg er bekymret for, at disse reformer vil føre til, at børn bruger endnu flere år i skolen.
Er jeg imod uddannelse? Ikke generelt. Men vi kan ikke blive ved med at forlænge den tid, folk bruger i skolen. Hvorfor ikke? Fordi forskning viser, at de ikke lærer mere – de lærer bare de samme ting over en længere periode. Det er især tydeligt på de lange videregående uddannelser, hvor nutidens ph.d.’er ofte har samme vidensniveau, som kandidatstuderende havde før. Det ved jeg, for jeg har tidligere undervist på universitetet.
Så her er min tredje pointe: Uddan mindre!
Jeg ved, at det er kontroversielt – især foran en gruppe undervisningsministre. Men før I smider mig ud af lokalet, vil jeg gerne anbefale en bog: ”The Case Against Education” af den amerikanske professor Bryan Caplan. Han argumenterer overbevisende for, at uddannelse er blevet blæst op: Folk lærer mindre over længere tid, simpelthen fordi de har mere tid.
Fra mit perspektiv, altså fra en arbejdsgivers perspektiv, vil jeg tilføje: Jo længere folk bliver i skolen, jo mindre bliver arbejdsstyrken. Og jeg gætter på, at hvis jeres mål her i dag er at få flere unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelse, er det fordi, vi har brug for flere dygtige faglærte i arbejdsstyrken. Så hvis jeres løsning er at forlænge tiden i skolen, kan man sige, at kuren dræber patienten."