Færre vurderinger af uddannelsesparathed omstødes
[25.06.2012]Ny opgørelse viser et fald i antallet af unge, der bliver optaget på en ungdomsuddannelse, selv om de er vurderet ikke-uddannelsesparate.
Før elever fra 9. og 10. klasse kan optages på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, skal de have vurderet deres uddannelsesparathed.
Nu viser en ny opgørelse for 2012, at 43 procent af de unge, der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, alligevel bliver optaget på ungdomsuddannelserne, fordi uddannelsesstedet omstøder vurderingen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er et fald fra 2011 på 9 procentpoint.
I 2012 søgte 62.748 elever fra 9. og 10. klasse en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Heraf blev i alt 3.164 mod forældrenes ønske vurderet ikke-uddannelsesparate af deres vejledere. I alt 1.366 af disse vurderinger blev senere omstødt af de modtagne institutioner, hvilket svarer til 43,2 procent.
I 2011 blev 2.738 elever mod forældrenes ønske vurderet ikke-uddannelsesparate af deres vejledere. I alt 1.428 af disse vurderinger blev omstødte. Det svarer til 52,2 procent.
Vurderingerne af uddannelsesparathed på de to ungdomsuddannelser ser således ud i henholdsvis 2011 og 2012:
| Ikke-uddannelsesparate unge |
2011 |
2012 |
| I alt |
2.738 |
3.164 |
| Omstødt |
1.428 |
1.366 |
| Omstødt % |
52,2 % |
43,2 % |
|
|
|
| Gymnasiale uddannelser |
2.578 |
2.965 |
| Omstødt |
1.352 |
1.267 |
| Omstødt % |
52,4 % |
42,7 % |
| |
|
|
| Erhvervsuddannelser |
160 |
199 |
| Omstødt |
76 |
99 |
| Omstødt % |
47,7 % |
49,7 % |
Data som ligger til grund for ovenstående bygger på udtræk fra optagelse.dk pr. 15. maj 2012.