Hvordan ruster vi eleverne til ungdomsuddannelse?

[16.08.2012]

Der er et væsentligt potentiale i udvikling af kvaliteten af undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Det fremhæver Steffen Svendsen i sit bidrag til uvm.dk’s uddannelsespolitiske stafet.

Den uddannelsespolitiske stafet på uvm.dk tager denne gang udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad kan folkeskolen gøre for at ruste eleverne bedst muligt til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse?

Steffen Svendsen, prorektor og direktør for udvikling i University College Lillebælt, griber stafetten og giver sit bud på problematikken.

Et lavt prioriteret område 

Steffen Svendsen peger på, at emnet uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er et område i folkeskolen, hvor vi kan gøre det bedre.

”Området er lavt prioriteret i læreruddannelsen, i læreres efteruddannelse og i skolers og kommuners strategier for fremtidens skole,” skriver Steffen Svendsen i indlægget.

Han fremhæver samtidig, at det er problematisk i en situation, hvor der er et stort behov for at styrke alle de elementer i undervisning og vejledning, som kan fremme elevernes evne til at gennemføre en uddannelse.

Forslag til forbedring 

Steffen Svendsen foreslår tre indsatsområder med fokus på at sikre:

  • En stærkere skemamæssig forankring af emnet
  • Lærernes kvalifikationer på området ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse
  • Emnets kvalitet og udvikling.

”Det fortjener eleverne, og det vil være til gavn for samfundet”, afslutter Steffen Svendsen sit bidrag til denne udgave af Stafetten.

Læs Steffen Svendsens bidrag til Stafetten.

Kontakt

  • Maria Lyngbo Nielsen

    Maria Lyngbo Nielsen
    Kommunikations-medarbejder
    Departementet
    manie7@uvm.dk
    Tlf. 3392 6257