13 millioner kroner til bedre overgange til og fastholdelse på erhvervsuddannelserne
[14.08.2012]Med en bevilling fra satspuljemidlerne på 13 millioner kroner bliver der i årene 2012-14 mulighed for at søge projektmidler til at sikre bedre overgange til og fastholdelse på erhvervsuddannelserne for udsatte unge.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse som udbyder erhvervsuddannelser, produktionsskoler, UU-centre, folkeskoler og 10.-klasse-centre samt faglige udvalg kan søge om projektmidler til to indsatsområder: Bedre overgange til erhvervsuddannelser og fastholdelse på erhvervsuddannelserne.
Indsatserne skal være rettet mod svage eller marginaliserede unge og skal have særlig fokus på målgruppens potentialer og det, de unge i forvejen kan og er gode til.
Læs mere om projektet og betingelserne for at søge projektmidler.
Ansøgning
Ansøgere kan søge midler til et eller begge indsatsområder i kombination via et ansøgningsskema.
Institutioner kan søge alene eller i samarbejde.
Første ansøgningsfrist er den 15. september 2012.