”Vi skal tage handsken op lokalt”

[21.09.2012]

Hvilke muligheder giver manifestet for Ny Nordisk Skole? Og hvordan kommer dagtilbud, skoler og institutioner i gang med arbejdet? En række formænd − blandt andet formændene for henholdsvis Danmarks Lærerforening, BUPL og Skolelederforeningen − giver deres bud.

På børne- og undervisningsminister Christine Antorinis Sorø-møde i august 2012 vedtog 120 politikere, eksperter og praktikere et manifest for Ny Nordisk Skole. Manifestet er grundlaget for selv at gå i gang med at forandre og forbedre på den enkelte daginstitution, folkeskole eller ungdomsuddannelsesinstitution.

Nu giver en række formænd − blandt andet formændene for Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) − deres indspark til, hvordan manifestet kan bruges, og hvordan man lokalt kan komme i gang med arbejdet med Ny Nordisk Skole.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, understreger, at parterne for Ny Nordisk Skole har et medansvar for, at arbejdet med Ny Nordisk Skole lykkes.

”Vi har manifestet, som skaber en ramme – og det, synes jeg, er vigtigt – for, hvad det overordnede værdigrundlag for Ny Nordisk Skole er. Men så er udfordringen, at vi tager handsken op lokalt på den enkelte skole og institution og udfylder den spændende ramme, vi har fået,” siger Anders Bondo Christensen.

Livsduelige børn og unge

Henning Pedersen, formand for BUPL, finder det afgørende, at manifestet fremmer livsduelige børn og unge.

”Faglighed er ikke kun et spørgsmål om de enkelte fags discipliner – det er også et spørgsmål om sociale og personlige kompetencer,” siger Henning Pedersen.

På nynordiskskole.dk kan alle byde ind med indspark til Ny Nordisk Skole.

Se flere indspark til Ny Nordisk Skole
Se Henning Pedersens og mange andre interessenters indspark til arbejdet med Ny Nordisk Skole.  

Kontakt

  • Mads Viskum

    Mads Maarup Viskum
    Fuldmægtig
    Departementet
    mavis2@uvm.dk
    Tlf. 3392 5013
    Mobil 2240 1843

     

  • Christine Lindrum Iversen
    Specialkonsulent
    Departementet
    chive1@uvm.dk
    Tlf. 3392 5388

  • Karen Ormstrup Søndergaard

    Karen Ormstrup Søndergaard
    Pressesekretær
    Departementet
    kos@uvm.dk
    Tlf. 3392 5009