Efter sommerferien tidligere i år begyndte 18 elever på en SOSU-uddannelse i Haderslev i, hvad der engang var et klasselokale på gymnasiet, men nu er omdannet til en stue på et plejehjem. På Haderslev Katedralskole har de nemlig gjort det muligt for unge fra lokalområdet at tage en SOSU-uddannelse på det lokale gymnasium.
Vi er sikre på, at det er de helt rigtige tanker, hvis vi skal sørge for, at vi i fremtiden har nok SOSU-uddannede til både vores sundhedsvæsen og til at give støtte, omsorg og pleje til et stigende antal ældre.
Der kan laves mange fine planer i politik, men hvis ikke vi indretter tilbuddene efter de unge og deres hverdag, vil det nok aldrig for alvor lykkes os at komme i mål. Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa og Haderslev Katedralskole har netop valgt at sætte de unge først. De har kigget på, hvad der giver mening for de lokale unge i målgruppen: De vil gerne gå i skole i det område, hvor de bor, og være en del af et godt socialt fællesskab på gymnasiet med fester og fredagscafeer. Det er lige netop den slags initiativer, der kan være med til at sikre, at flere – også unge mennesker – vælger en SOSU-uddannelse. Den måde at tænke på skal vi have mere af.
Der er faktisk en hel del, der vælger at starte på en SOSU-uddannelse. Men vi kan se, at mange falder fra undervejs. Det er et tydeligt signal om, at der er noget, vi ikke gør godt nok i dag. En økonomisk analyse fra Finansministeriet viste for nylig, at der i 2035 kan komme til at mangle omkring 15.000 SOSU-uddannede. Det er bekymrende. For både SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere er fuldstændig afgørende i vores velfærdssamfund. Ikke kun for vores ældrepleje, men også for eksempel på vores sygehuse og i psykiatrien.
I regeringen arbejder vi på at vende udviklingen. Med finanslovsaftalen for 2024 og frigivne midler fra universitetsreformen vil vi blandt andet investere i erhvervsuddannelserne med cirka 310 millioner kroner i 2024 stigende til cirka 910 millioner kroner om året fra 2030 og frem. Det svarer til et løft af området på omkring 10 procent i forhold til i dag.
Det er en markant politisk satsning og investering i styrket kvalitet på erhvervsuddannelserne – herunder de to SOSU-uddannelser. Vi ønsker at flere vælger en erhvervsuddannelse, og at færre falder fra. Det hænger også sammen med bedre sociale og faglige fællesskaber på erhvervsuddannelserne. Her har gymnasierne en styrke. Samtidig er det ingen skade til, at gymnasieeleverne støder på erhvervsuddannelsen faglighed og praktiske anvendelse af læringen.
Vi kan ikke lykkes alene med løsninger fra Christiansborg. Vi har brug for, at man også lokalt skaber løsninger og modeller, der passer til de unge og lokale vilkår. Derfor bør modellen i Haderslev være et af lærebogseksemplerne på, hvordan vi får flere til at uddanne sig til SOSU-assistenter og –hjælpere, så vi får uddannet dygtige SOSU’er til både vores sundhedsvæsen og vores ældrepleje.