Hop til indhold

For at styrke undervisningen i udskolingen nedsatte den daværende undervisningsminister i 2015 en arbejdsgruppe. I 2016 afleverede arbejdsgruppen deres rapport med en række pejlemærker og forslag til, hvordan undervisningen i udskolingen kan styrkes. Det nye udskolingstema er resultatet af arbejdet med de forslag. Formålet med temaet er at give kommuner og skoler praksisnær inspiration og redskaber til, hvordan man på en meningsfuld måde kan skabe varieret og anvendelsesorienteret undervisning i udskolingen.

I det nye udskolingstema er der samlet viden, værktøjer, praksiseksempler og inspirationsmaterialer om uddannelsesparathed, en varieret skoledag, kommunale valgfag, projektopgaven i 9. klasse og skole-virksomhedssamarbejde, blandt andet praksiseksempler på anvendelsesorienterede undervisningsformer, undervisningsforløb med skole-virksomhedssamarbejde og inspiration til vejledningsforløb. 

Inspirations- og vejledningsmaterialet er målrettet henholdsvis skolens pædagogiske personale, skoleledelser og forvaltning.

Materiale er tilgængeligt på EMU.dk - Danmarks Læringsportal