Hop til indhold

Selv om skoledagen er blevet længere med folkeskolereformen, skal den enkelte elevs skoledag fortsat give mulighed for, at eleverne kan deltage i fritidsaktiviteter efter skole og have et aktivt liv sammen med familie og venner. Det er udgangspunktet for folkeskoleforligskredsens intention om, at skoledagen skal ligge mellem kl. 8 og kl. 14 for de mindste elever, mellem ca. kl. 8 og kl. 14.30 for de mellemste elever, og mellem kl. 8 og kl. 15 for de ældste elever. På denne baggrund – og med ønsket om, at tilrettelæggelsen af skoledagen skal tage udgangspunkt i elevernes behov – er der netop indført krav om, at skolens leder i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen. På den måde kan skolebestyrelsen udtale sig om skemaerne. Loven er allerede trådt i kraft og har derfor virkning for skoleskemaerne for det kommende skoleår.

”Det er afgørende, at skoledagen har en længde, hvor der også er plads til et godt børneliv uden for skolen. Derfor er det vigtigt, at både skoleledere og forældre er enige om, hvordan skoledagen skal tilrettelægges. Skoledagen skal ikke være længere end det, der var intentionen fra folkeskoleforligskredsen, som stod bag reformen. Desværre har vi stadigvæk mange skoler med en for lang skoledag, men vi er på rette vej,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Den seneste undersøgelse af skoledagens længde viser, at skolerne generelt er på rette vej i forhold til at planlægge skoledagen inden for forligskredsens intentioner. Men den viser også, at der fortsat er mange elever, der får sent fri fra skole. Det skal den ny bestemmelse, som blev vedtaget af Folketinget den 1. marts 2017, rette op på, så skoledagene tilrettelægges mest muligt efter de lokale ønsker og behov.

Undervisningsminister Merete Riisager udsender nu et brev til samtlige kommunalbestyrelser, skoleledere og skolebestyrelser i folkeskolen, hvor hun fremhæver det vigtige i, at elever, forældre og lærere har indflydelse på skolernes planlægning af skoledagen.

Undervisningsministeriet har i efteråret 2015 og 2016 fået gennemført undersøgelser af skolernes tilrettelæggelse af skoledagen. Undersøgelserne viser følgende:

  • I indskolingen havde ca. 25 procent af eleverne undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen i uge 35 (mod ca. 40 procent i 2015).
  • På mellemtrinnet havde ca. 87 procent af eleverne undervisning efter kl. 14.30 mindst én dag om ugen (samme som året før).
  • I udskolingen havde ca. 54 procent af eleverne undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen (mod ca. 65 procent i 2015).